Lobenberg: Die 2023er-Assemblage besteht aus 84 Prozent Merlot, 13 Prozent Cabernet Sauvignon und drei Prozent Cabernet Franc. 50 Hektoliter pro Hektar Ertrag, das ist unglaublich hoch. 14 Volumenprozent Alkohol. Ausgebaut in 60 Prozent Neuholz, acht Prozent einjährigen Barriques und 40 Prozent 2000-Liter Holzfudern. Es gibt zwei große Vergärfässer, in denen die Merlot mit braunen Rappen vergoren wird. Bei den Cabernets gibt es einfach zu viele grüne Rappen, weshalb man hier davon absieht. Der Anteil mit Rappen wäre für sich allein gesehen nicht sehr spannend, aber im Blend stellt er dann den Zusammenhalt her. Troplong 2023: Satte schwarze Kirsche, extrem satt und druckvoll. Brutal viel Veilchen, so floral, aber auch süß! Viel Feige und Datteln darunter, auch Maulbeere und dann kommt Cassis. Was für eine schwarze Wucht! Im Mund total polierter Schliff. Wow, ich hätte hier mehr Holterdiepolter erwartet, aber das ist nicht so. Der Wein ist super strukturiert, wie ein Baukasten. Wie Lynch Bages in Pauillac, so ist Troplong Mondot in Saint-Emilion ein archetypischer Baukasten – wie ein Saint-Émilion sein muss. Alles stimmt, links, rechts, oben, unten mit sauber definierten Kanten. Alles auf schwarzer Frucht, die Merlot dominiert total, aber in einer Ausprägung, die faszinierend ist. Die ganzen Weine an der Kante mit Beauséjour Duffau bis zum tieferen Plateau mit Cheval Blanc sind natürlich aufgrund der unterschiedlichen Cabernet-Anteile völlig anders. Aber dies ist ein archetypischer Wein für das obere Plateau. Der Nachbar ist La Mondotte, aber die wahre Musik spielt hier auf Troplong Mondot, weil das Ding einfach so sauber gezeichnet ist und trotz dieser faszinierenden, archetypischen Struktur nicht zu fett ist. Auf keinen Fall zu extrahiert, sondern unendlich fein. Dennoch ein Wein wie ein Blockbuster mit viel Dampf und großer Länge. Süße und säurebeladene Himbeeren und Sauerkirschen kommen wieder hoch, salzig und lang. Nicht ganz so genial in der Langlebigkeit wie 2022, dafür fehlt vielleicht ein bisschen Druck, aber dafür ist der 2023er saftiger, hedonistischer, köstlicher, gleich vorne schon lecker und sicherlich eher zugänglich. Troplong Mondot 2022 und 2023 sind vielleicht die größten Jahre, die das Château je gemacht hat. Die Fortschritte sind enorm. Ich bin fasziniert von diesem wirklich perfektionistischen Saint-Émilion! *** Troplong Mondot ist oben auf dem Plateau gelegen, aber nicht an der Südkante, sondern ziemlich mittig, direkt am Wasserturm. 28 Hektar bestes Terroir auf Kalkstein und Lehm. Etwas abfallend. Darunter dann Tertre Roteboeuf. Die direkten Nachbarn sind Pavie Macquin und La Mondotte. Im Grunde eines der Top-Terroirs in Saint-Émilion schlechthin. Die Weinberge werden zu 100 Prozent mit Pferden statt mit Traktoren bearbeitet.
Årgang 2023 Rhone: En årgang på en knivsæg! Det tog kun et par dage for året at svinge mellem en "Grand Millésime" og en "Millésime complexe". Heldigvis forhindrede den "klassiske" vinter, som var præget af ret hård kulde, at knopperne sprang for tidligt og dermed enhver risiko for forårsfrost. Den følgende vegetationscyklus bragte regelmæssig og heldigvis rigelig nedbør. Men de deraf følgende svampesygdomme satte vinbønderne under pres! Erfaringerne fra 2018-årgangen med alvorlig meldug, som vinbønderne stadig husker meget godt, sikrede dog, at de bedste vinbønder var i stand til at begrænse dette svampetryk med erfaring og en masse hårdt arbejde. Disse vinbønder gik derfor roligt og med gode vandreserver ind i sommersæsonen med udsigt til en stor høst af høj kvalitet. Hvad mere er, og det er sjældent, så velsignede sommeren endnu en gang vinbønderne med lidt mild nedbør. Den 15. august var vinmarkerne i Rhône sunde og grønne. Vinbønderne gned sig i hænderne, da alt tydede på en "Grand Millésime". Desværre besluttede Moder Natur, som så ofte i de senere år, noget andet i nogle dele af 2023. I et par dage blev vinmarkerne i Rhône ramt af en ekstrem hedebølge. Druerne på unge vinstokke og unge terroirer havde næppe en chance. En total stilstand i vinmarken. Kun de rigtig gamle Vieilles Vignes med lavt udbytte, på beskyttede og gamle terroirer, fandt modstandskraft til at bringe deres druer til optimal modenhed. Katastrofen blev således kun delvist afværget, idet kun meget gamle vinstokke på de bedste terroirer gav grandiose resultater, men samlet set på tværs af alle yngre vinmarker er kvaliteterne virkelig mere end heterogene, selv i de etablerede og bedste vinkældre... En storslået, meget spids top af pyramiden og en masse blandede resultater nedenunder. Endnu en gang har det omhyggelige udvælgelsesarbejde i vinmarken båret frugt! Det sydlige Rhône: Paradoksalt nok viser hvidvinene stor livlighed, friskhed og aromatisk-mineralsk balance. Smagen er strålende og harmonisk. Uventet og fantastisk. - Kvaliteten af de røde vine varierer derimod meget fra druesort til druesort. Stik imod alle forventninger klarer syrah-vinene med moderat frugt sig overraskende godt. Vinene fra meget gamle "Vieux Grenache" er vidunderligt rappe og med stor præcision, et fantastisk år for meget gamle vinstokke. Ung Grenache led dog meget. Det nordlige Rhône: Her har hvidvinene en vis lighed med de vidunderlige sydlige hvidvine, selv om tætheden er endnu mere udtalt, fantastiske resultater... Men kvaliteten af de røde vine varierer fra appellation til appellation og endda inden for samme appellation, afhængigt af vinstokkenes alder og terroiret. En årgang, der får os til at tænke enormt meget på superårgangen 2016 med de få virkelig vellykkede og store vine i toppen, men kun der. Og for det nordlige af det nordlige gælder "Spéciale!": Saint Joseph, Condrieu og Cote Rôtie viser nogle af århundredets vine.
