Lobenberg: Die Assemblage besteht aus 70 Prozent Merlot und 30 Prozent Cabernet Franc. Der Ertrag lag bei vergleichsweise hohen 46 Hektolitern pro Hektar. 14 Volumenprozent Alkohol. Die Trauben wurden sehr spät gelesen, die Merlot bis zum 2. Oktober, die Cabernet Franc an einem einzigen Tag am 3. Oktober. Also lange nach dem kurzen Regen im September. Ziemlich perfekte Lesebedingungen. Die Nase: Für mich unentschieden, beide Vorteile von Merlot und Cabernet Franc sind satt vorhanden. Aus der Merlot satte rote, süße Kirschen und Zwetschgen. Extrem aromatisch mit ganz feinen Rosenblättern, heller Schokolade und heller Lakritze. Extrem duftig und fein. Aus der Cabernet Franc kommen Waldhimbeere und ein Hauch Erdbeere. Das Ganze gibt eine aromatische, hocherotische Nase. Nur Riechen reicht! Burgundisch und doch wüsste ich nicht, wohin ich es im Burgund packen sollte. Irgendwo ist das ein Zwitter aus Chambolle-Musigny und einem Fleurie aus dem Beaujolais. Auf jeden Fall berauschend! Der Mund vereint beides. Hier haben wir einen deutlich erwachseneren Wein mit einer totalen Majorität von roter Frucht. Rote Kirsche, Himbeere und Sauerkirsche, aber sehr fein. Die Tannine sind total poliert, reine Seide. Im Grunde ein Gegenstück von Château Canon, einem der Nachbarn, der komplett auf schwarzer Frucht läuft. Wow, was für eine feine Spielerei! Ein hedonistisches Leckerli der obersten Schiene! Noch nach zwei Minuten spült die rote Kirsche mit der roten Zwetschge, mit dem hohen Charmefaktor wieder hoch. Wenn ich es mit den besten Weinen aus Saint-Émilion vergleiche – Canon, Ausone, Figeac und Cheval Blanc – dann ist Beauséjour Duffau vielleicht eine Spur zarter und rotfruchtiger kirschig, so unendlich filigran. Das ist es ein traumhaft schicker Wein und eine wahre Köstlichkeit. Seide pur, ein Hauch von Chambolle Mussigny. Der Wein kommt in meinen Keller, weil das genau das ist, was ich gern trinke. *** Beauséjour Duffau umfasst nur 6,2 Hektar Weinberge mit 45 Jahre alten Reben. Zwischen 6.300 und 8.900 Pflanzen pro Hektar. Ausgebaut wird in 70 Prozent neuem Holz. Es wird biologisch gearbeitet. Das Weingut ist einer meiner erklärten Lieblinge in Saint-Émilion. Es liegt oben auf dem Plateau auf reinem Kalkstein mit leichter Lehmauflage. Großes Terroir. Beauséjour Duffau ist umgeben von der Crème de la Crème in Saint-Émilion: Zur einen Seite liegen Ausone und Canon, Richtung Süden Angélus, nicht weit nach Westen und Osten dann Coutet und Beau-Séjour Bécot. Vieles was Rang und Namen hat, liegt dort oben. Seit dem Jahrgang 2019 wird Beausejour wieder von der Ursprungsfamilie geführt, Josephine Beausejour Duffau gelang mit Hilfe einer Investorin der Zurückerwerb des Kleinods.
Årgang 2023 Rhone: En årgang på en knivsæg! Det tog kun et par dage for året at svinge mellem en "Grand Millésime" og en "Millésime complexe". Heldigvis forhindrede den "klassiske" vinter, som var præget af ret hård kulde, at knopperne sprang for tidligt og dermed enhver risiko for forårsfrost. Den følgende vegetationscyklus bragte regelmæssig og heldigvis rigelig nedbør. Men de deraf følgende svampesygdomme satte vinbønderne under pres! Erfaringerne fra 2018-årgangen med alvorlig meldug, som vinbønderne stadig husker meget godt, sikrede dog, at de bedste vinbønder var i stand til at begrænse dette svampetryk med erfaring og en masse hårdt arbejde. Disse vinbønder gik derfor roligt og med gode vandreserver ind i sommersæsonen med udsigt til en stor høst af høj kvalitet. Hvad mere er, og det er sjældent, så velsignede sommeren endnu en gang vinbønderne med lidt mild nedbør. Den 15. august var vinmarkerne i Rhône sunde og grønne. Vinbønderne gned sig i hænderne, da alt tydede på en "Grand Millésime". Desværre besluttede Moder Natur, som så ofte i de senere år, noget andet i nogle dele af 2023. I et par dage blev vinmarkerne i Rhône ramt af en ekstrem hedebølge. Druerne på unge vinstokke og unge terroirer havde næppe en chance. En total stilstand i vinmarken. Kun de rigtig gamle Vieilles Vignes med lavt udbytte, på beskyttede og gamle terroirer, fandt modstandskraft til at bringe deres druer til optimal modenhed. Katastrofen blev således kun delvist afværget, idet kun meget gamle vinstokke på de bedste terroirer gav grandiose resultater, men samlet set på tværs af alle yngre vinmarker er kvaliteterne virkelig mere end heterogene, selv i de etablerede og bedste vinkældre... En storslået, meget spids top af pyramiden og en masse blandede resultater nedenunder. Endnu en gang har det omhyggelige udvælgelsesarbejde i vinmarken båret frugt! Det sydlige Rhône: Paradoksalt nok viser hvidvinene stor livlighed, friskhed og aromatisk-mineralsk balance. Smagen er strålende og harmonisk. Uventet og fantastisk. - Kvaliteten af de røde vine varierer derimod meget fra druesort til druesort. Stik imod alle forventninger klarer syrah-vinene med moderat frugt sig overraskende godt. Vinene fra meget gamle "Vieux Grenache" er vidunderligt rappe og med stor præcision, et fantastisk år for meget gamle vinstokke. Ung Grenache led dog meget. Det nordlige Rhône: Her har hvidvinene en vis lighed med de vidunderlige sydlige hvidvine, selv om tætheden er endnu mere udtalt, fantastiske resultater... Men kvaliteten af de røde vine varierer fra appellation til appellation og endda inden for samme appellation, afhængigt af vinstokkenes alder og terroiret. En årgang, der får os til at tænke enormt meget på superårgangen 2016 med de få virkelig vellykkede og store vine i toppen, men kun der. Og for det nordlige af det nordlige gælder "Spéciale!": Saint Joseph, Condrieu og Cote Rôtie viser nogle af århundredets vine.
