Lobenberg: Wie immer der feinste aller Sauternes. Schon in der Nase schleicht sich ein freudiges Lächeln ins Gesicht. Was für eine fein verwobene Komposition! Nachdem ich einige Sauternes und Barsac probiert habe, ist das so eine schwebende Schönheit… Eine Beeren- oder Trockenbeerenauslese in Stile einer filigranen Auslese. Was für eine Nase! Honig und Maracuja, aber leicht, nicht süß, sondern nur hocharomatisch. Fein schwebend – unendlich schick und fein, gar nicht anstrengend! Nur Riechen reicht, großes Glas bitte. Dieses Weingut, das im Besitz des Staates ist und ein Ausbildungsbetrieb für angehende Süßwein-Spezialisten, schafft es seit vielen Jahren immer wieder, eine völlig andere Stilistik in die Flasche zu zaubern als zum Beispiel d’Yquem, de Fargues oder Lafaurie. Es ist ein Sauternes, aber wir sind stilistisch viel mehr an einem eleganten Barsac dran, auch im Mund. Der Wein ist richtig trinkig. Anders als bei Lafaurie kommt hier nichts an schwerer Süße im Mund zustande, sondern wie ich bereits bei der Nase sagte: Mehr einer Auslese entsprechend. Ganz fein! Schicke Birne, Melone und Quitten. Hohe Eleganz! Eine tänzelnde Schönheit mit guter Säure und langer mineralischer Frische. Aber man muss dazusagen, es ist im Grunde Geschmackssache. Wer Sauternes als feine, filigrane Auslese, ja als Kabinett-haften Trinkfluss möchte, muss La Tour Blanche nehmen. Aber ich verstehe durchaus auch die Freunde von Yquem und dem Superstar Suduirault nebst Verfolger Lafaurie Peyraguey. Es ist ein völlig anderer Ansatz, nur das La Tour Blanche fast trinkig ist, fast essenbegleitend genossen werden kann in seiner überragenden Finesse und Eleganz. Eine schwebende Schönheit! *** La Tour Blanche wurde bei der Klassifizierung der Sauternes-Weine 1855 direkt hinter Yquem an die Spitze gestuft. Und das Gut ist auch heute noch zusammen mit Yquem der absolute Spitzenreiter der Appellation. Das liegt daran, dass Tour Blanche neben Yquem einer der wenigen Weine ist, die richtig Grip haben. La Tour Blanche hat immer die nötige Spannung, neben der wunderbaren Reife der Frucht. Und so ist für mich im Grunde heute – wo die süßen Bordeaux‘ immer weiter zurückfallen – La Tour Blanche neben Yquem und ein bis zwei weiteren Weingütern aus Barsac, die jedoch über andere Terroirs und Kalksteinböden verfügen, das einzig verbliebene Superspannende.
Årgang 2023 Rhone: En årgang på en knivsæg! Det tog kun et par dage for året at svinge mellem en "Grand Millésime" og en "Millésime complexe". Heldigvis forhindrede den "klassiske" vinter, som var præget af ret hård kulde, at knopperne sprang for tidligt og dermed enhver risiko for forårsfrost. Den følgende vegetationscyklus bragte regelmæssig og heldigvis rigelig nedbør. Men de deraf følgende svampesygdomme satte vinbønderne under pres! Erfaringerne fra 2018-årgangen med alvorlig meldug, som vinbønderne stadig husker meget godt, sikrede dog, at de bedste vinbønder var i stand til at begrænse dette svampetryk med erfaring og en masse hårdt arbejde. Disse vinbønder gik derfor roligt og med gode vandreserver ind i sommersæsonen med udsigt til en stor høst af høj kvalitet. Hvad mere er, og det er sjældent, så velsignede sommeren endnu en gang vinbønderne med lidt mild nedbør. Den 15. august var vinmarkerne i Rhône sunde og grønne. Vinbønderne gned sig i hænderne, da alt tydede på en "Grand Millésime". Desværre besluttede Moder Natur, som så ofte i de senere år, noget andet i nogle dele af 2023. I et par dage blev vinmarkerne i Rhône ramt af en ekstrem hedebølge. Druerne på unge vinstokke og unge terroirer havde næppe en chance. En total stilstand i vinmarken. Kun de rigtig gamle Vieilles Vignes med lavt udbytte, på beskyttede og gamle terroirer, fandt modstandskraft til at bringe deres druer til optimal modenhed. Katastrofen blev således kun delvist afværget, idet kun meget gamle vinstokke på de bedste terroirer gav grandiose resultater, men samlet set på tværs af alle yngre vinmarker er kvaliteterne virkelig mere end heterogene, selv i de etablerede og bedste vinkældre... En storslået, meget spids top af pyramiden og en masse blandede resultater nedenunder. Endnu en gang har det omhyggelige udvælgelsesarbejde i vinmarken båret frugt! Det sydlige Rhône: Paradoksalt nok viser hvidvinene stor livlighed, friskhed og aromatisk-mineralsk balance. Smagen er strålende og harmonisk. Uventet og fantastisk. - Kvaliteten af de røde vine varierer derimod meget fra druesort til druesort. Stik imod alle forventninger klarer syrah-vinene med moderat frugt sig overraskende godt. Vinene fra meget gamle "Vieux Grenache" er vidunderligt rappe og med stor præcision, et fantastisk år for meget gamle vinstokke. Ung Grenache led dog meget. Det nordlige Rhône: Her har hvidvinene en vis lighed med de vidunderlige sydlige hvidvine, selv om tætheden er endnu mere udtalt, fantastiske resultater... Men kvaliteten af de røde vine varierer fra appellation til appellation og endda inden for samme appellation, afhængigt af vinstokkenes alder og terroiret. En årgang, der får os til at tænke enormt meget på superårgangen 2016 med de få virkelig vellykkede og store vine i toppen, men kun der. Og for det nordlige af det nordlige gælder "Spéciale!": Saint Joseph, Condrieu og Cote Rôtie viser nogle af århundredets vine.
