Sikke et fantastisk år! Også i Bourgogne er vi tilbage ved rødderne fra 80'erne og 90'erne med hensyn til klima og karakter. Efter en række varme til ekstremt varme år siden 2015 er dette en virkelig velkommen forandring. Vinene er berusende friske, saftige, spændstige og eksplosive, krystalklare i deres fremtoning og transparente for terroiret. Især sidstnævnte er en profil, som ikke altid var til stede i mange af de tidligere varme år. Et år for ægte Bourgogne-aficionados, for elskere af store klassikere og slank finesse. En ret "normal" vinter med hensyn til regn og temperatur blev efterfulgt af et usædvanligt hurtigt og varmt forår med temperaturer, der nærmede sig 30 grader i slutningen af marts. Det betød, at knopperne sprang ud 10 dage tidligere end forventet, dvs. i begyndelsen i stedet for midten af april. Og så tog dramaet sin begyndelse ... for en række brutale frostnætter fra den femte til den syvende april ødelagde store dele af Mâconnais, Côte Chalonnaise og i Côte d'Or især Côte de Beaune, fordi Chardonnay springer ud tidligere end Pinot Noir. Men selv de nordlige områder af Côte de Nuits blev stadig delvist ramt, om end meget mindre. En af de mindste druehøst i årtier, ikke bare i Bourgogne, men i hele Frankrig og Europa - puha! En væsentlig årsag til den fortsat galopperende prisudvikling i regionen. Der er simpelthen for lidt vin til verden. Sommeren var ret kølig og meget regnfuld med 300 mm dobbelt så meget som normalt. Druerne voksede og modnede tilsvarende langsomt og sent. Det var først i midten af august, at vendepunktet kom med konstant solrigt, varmt og tørt vejr. Høsten begyndte ikke desto mindre meget senere end i alle tidligere år, normalt først i anden eller tredje uge af september i den sydlige del af Mâconnais og Côte Chalonnaise. Hen imod tredje eller fjerde uge af september var det også de køligere kommuner som Gevrey og Marsannay, der fik deres tur. Det ustabile vejr og et par efterårsstorme langs Côtes decimerede udbyttet yderligere, så mange kun høstede omkring 15 til 30 hektoliter i hvid og rød. I nogle kommuner trak høsten ud til slutningen af oktober, hvilket næsten ikke er sket i de sidste 20 år. Plantebeskyttelse var et sisyfosarbejde; især de økologiske vinbønder måtte løbe næsten non-stop og give afkald på deres sommerferie. Et non-stop job. Men de, der arbejdede rent og havde et erfarent høstteam, var i stand til at høste strålende, krystalklare vine. Lad os tage Nicolas Potels Domaine de Bellene som eksempel: alkoholniveauer på omkring 13 procent i gennemsnit, ingen berigelse nødvendig, ingen afsyring. Kan det blive bedre? Jeg har ikke smagt så fine, legende, dansende, lette pinot noirs med en strålende, sød og syrlig rød frugt i lang tid! Mindre krydret, sortfrugtet og undertrykkende end tidligere år. Simpelthen vidunderlig at drikke, tilgængelig, poleret, tanninerne næsten ikke mærkbare. Chardonnayerne er igen noget mere citrusagtige, også intenst urteagtige og mynteagtige og har det spændende grønlige touch i frugten, som vi alle elsker så meget. Højt syreindhold, men godt afbødet af de høje ekstrakter fra det lave udbytte. Faktisk er 2021 indbegrebet af, hvad mange vinproducenter arbejder hen imod i dag, fine strukturer, der føles drikkelige og smidige, tilført snarere end ekstraheret. Derfor var næsten alle absolut begejstrede for 2021-vinenes profil, men nogle udtrykte også bekymring for, om de overvejende angelsaksiske journalister ville sætte pris på årgangen på samme måde, da den er meget gammeldags og aromatisk og strukturelt langt væk fra middelhavsblockbusterne fra 2018 til 2020. For mig personligt er Bourgogne 2021 et vidunderligt højdepunkt, og jeg vil have mere af den i min kælder end i de foregående år, fordi den er ren finesse. Enhver, der først er begyndt at drikke Bourgogne inden for de sidste fem år, vil tydeligt mærke springet til 2021'erne. Kendere, der har drukket sig gennem regionen i 20 år eller mere, vil føle sig hyggeligt og behageligt mindet om vinene fra dengang, men med modernitetens polerede perfektion. For mig er det en vidunderlig årgang.
