Champagnens magi er uløseligt forbundet med dens ekstreme terroir. Beliggende ved den nordlige grænse for rentabel vinproduktion må vinstokkene her bogstaveligt talt kæmpe for hver eneste nuance. De kølige temperaturer bevarer druernes knivskarpe friskhed, præcise syre og energiske struktur.
Hemmeligheden bag denne så imponerende kvalitet ligger dog dybt under jorden: millioner af år gamle kridt- og kalkstensjordlag (belemnitisk og cordial kridt) fungerer som gigantiske svampe. De lagrer fugt til varme sommerdage og giver champagnen netop denne umiskendelige, salte mineralitet, kridtagtige tekstur og uforlignelige eftersmag, som ikke kan kopieres noget andet sted i verden.
Côte des Blancs: Chardonnayens højborg. Rene kridtjorde giver Blanc de Blancs en yderst elegant finesse, citrusfriskhed og silkeagtig præcision.
Montagne de Reims: Pinot Noirs mekka. Her fremstilles kraftfulde, strukturerede og komplekse basisvine med mørke bærfrugter.
Vallée de la Marne: Meunierens (Pinot Meunier) hjemstavn. På ler- og mergelholdige jorder sørger den for saftig frugt, charme og tilgængelig fylde.
Côte des Bar: Helt i syd præger kalk- og lerjord – geologisk tæt beslægtet med Chablis – de finfrugtige, intensivt mineralske Pinot Noir-vine.
Hver eneste flaske champagne gennemgår den mest krævende fremstillingsmetode i vinverdenen: Méthode Champenoise (traditionel flaskegæring). Efter den skånsomme håndplukning og en yderst blid presning opstår kernen i champagnefilosofien i kælderen: assemblagen.
Kældermesteren sammensætter snesevis af basisvine fra forskellige druesorter, parceller og modenhedsgrader (de værdifulde reservevine) for år efter år at levere en umiskendelig husstil i perfekt balance. Først den efterfølgende modning på gæren, der varer måneder eller år, giver champagnen dens luksuriøse cremethed, fine brioche-noter og dens umiskendelige perlage. I helt ekstraordinære år undlader husene at bruge reservevine og tapper i stedet rene årgangschampagner (millesimés). Disse årgangschampagner (vintage) er dybsindige, yderst komplekse fænomener med et enormt modningspotentiale.
Champagne-regionen lever af et fascinerende spændingsfelt mellem to verdener, der inspirerer hinanden til at yde deres allerbedste. På den ene side står de legendariske »Grandes Marques« – verdensmærker som Dom Pérignon, Krug, Bollinger, Roederer og Ruinart. De er indbegrebet af tidløs elegance, global udstråling og en imponerende, urokkelig topkvalitet, der gennem årtier har præget denne regions verdensomspændende myte. På den anden side er der den dynamiske bevægelse af vinbønderchampagnerne. Modige små vinproducenter og terroir-purister som Suenen, Pierre Gimonnet, Laherte Frères eller Robert Moncuit sætter det uforfalskede terroir radikalt i centrum. Med konsekvent økologisk dyrkning, spontan gæring, renhed fra enkelte parceller og ofte minimale dosager skaber de yderst effektive, ærlige karakterer fulde af pulserende energi. Mens de store huse mestrer den kongelige disciplin, den perfekte og konsistente assemblage, fortæller de håndværksmæssigt fremstillede vinbønder-champagner finurlige historier om de enkelte parceller – en dialog, der gør Champagne mere spændende i dag end nogensinde før.
Champagne er en af verdens mest alsidige ledsagere til mad. Dens fine syre og salte struktur skærer ubesværet igennem fyldige og fedtholdige retter. En delikat Blanc de Blancs lavet udelukkende på Chardonnay passer fænomenalt til friske østers, hamachi-sashimi, kaisergranat eller også krydret gedeost. Vælger man i stedet en struktureret Blanc de Noirs eller en fyldig Pinot-cuvée, opstår der en absolut drøm i kombination med stegt andebryst, cremet trøffelpasta, braiserede kalvekæber eller modnet Comté. Hvis man foretrækker noget endnu mere elegant, kan man vælge en frugtig rosé-champagne, der harmonerer fremragende med frisk laks-tartar, krydret Peking-and eller saftige vilde skovbær.