Man kan fornemme de forskellige parceller i Clos’en; der er meget kraftfulde, fyldige dele, men også meget karge, som giver en ekstremt stålagtig vin. Blenden, der fungerer som et stort orkester, fremviser netop mange af disse enkelte elementer i hurtig rækkefølge på ganen, hvor der hele tiden afsløres nye lag: sødme, stenethed, tæthed og energi. Hvert år, når jeg smager denne vin, forbløffes jeg over, hvor fint dette terroir i Pommard udtrykker sig. Det kan ellers kun Grands Epenots og Rugiens, men i sidste ende er Clos måske endda den fineste af dem alle; det krævede blot den rette vinavl for at bevise det, og den har manglet i mange årtier. 2024 var et køligt år, der blev ramt af frost og meldug og gav meget små udbytter. Vinene er fine, raffinerede, stramme og vidunderligt legesyge, med en ret reduktiv karakter. Der mangler dog på ingen måde koncentration på trods af det lettere år, da udbyttet var så lille. Vi oplever en kraftig smag af røde frugter med skovjordbær, mosede hindbær, laurbær, boysenbær samt et strejf af rød og grøn peber. Yderst fine, meget subtile og perfekt afbalancerede tanniner. Vinen udstråler en kølighed og ro, som jeg sætter stor pris på. Ikke så smeltende og varm som 2023, men mere klassisk, lidt ligesom 2017 eller 2014. Oldschool-Bourgogne, når den er bedst.