Christian Tschidas Pinot Noir, dyrket efter stokkulturmetoden, stammer fra gamle vinstokke i den enkelte vinmark Thenau. Og med »stokkultur« menes her faktisk, at hver enkelt vinstok står for sig selv, kun ledsaget af en lang træpæl, som den kan holde sig fast ved og vokse op ad. En ældgammel form for vinstokopdræt, som i dag næsten ikke findes mere, fordi den kræver utroligt meget manuelt arbejde i vinmarken. Men for Christian Tschida er netop det pointen. Vinstokkene vokser mere frit, får lys, skygge og luft i en helt anden balance og står samtidig i stærk konkurrence med hinanden på grund af den ekstremt tætte beplantning. Rødderne må trænge dybt ned i skiferen, udbyttet forbliver minimalt, og den aromatiske spænding bliver maksimal. Målet her er ikke kraft i klassisk forstand, og slet ikke pannonisk varme. Tschida kræver det yderste af disse vinstokke for at frembringe en Pinot Noir fra Burgenland med en næsten uvirkelig slankhed, finesse og udstråling. I en blindsmagning ville man nok snarere tro, at man befandt sig i det naturlige Bourgogne, måske et sted mellem Prieuré Roch og Ganevats Pinot-univers, end ved Neusiedler See. Og alligevel forbliver vinen i sin kerne fuldstændig Tschida. Ikke højlydt »Pinot«, ikke sødligt piftet op, ikke kødfuld, ikke naturvin-vild. Men stille, kølig, gennemsigtig og alligevel fuld af indre energi. Næsen er fortryllende filigran og samtidig ret dramatisk. Hindbærpuré, granatæble og surkirsebær, dertil hyben, blodappelsinskal og rooibos-te. Under det ligger denne salte friskhed, lidt kølig sten og helt delikat lys lakrids. Når vinen får luft, kommer der fine urter, et strejf af blomme og igen denne lyse, rødbærlige spænding. Alt forbliver svævende, præcist og smukt poleret, aldrig rustikt, aldrig overekstraheret. På ganen er den stram, elegant og med de fineste tanniner. Surkirsebær og sødkirsebær veksler, i midten ligger en forførende frugtsødme, men den fantastiske syrlige friskhed og den kalkagtige salthed holder vinen i gang hele tiden. Hindbær, granatæble, lidt blomme, fine urter og et let citrusagtigt strejf af syre. Den er silkeagtig, kølig og smidig, samtidig med den fine dramatik, der gør de store Pinot-vine så uimodståelige. Tanninerne er ultrabløde, mere en hvisken end et skelet, men de giver vinen en lang eftersmag. På trods af al letheden ligger der en enorm energi heri. Tschida par excellence: fri, radikalt selvstændig og alligevel af næsten klassisk skønhed. Stærk!
