En årgang, der ser ud til at have ramt plet på papiret hos Rauzan-Ségla: varme, tørre sommerforhold med kølige nætter og en ret kølig høst - præcis hvad Margaux har brug for til præcision og finesse. Små, koncentrerede bær, udbytte på 29 hl/ha, lagret i 18 måneder på 60 % nyt træ. Næsen afslører straks denne klassiske Rauzan-signatur: sorte kirsebær, friske blommer, lakrids, et strejf af mynte, violer og andre mørke blomster. Meget klar, meget fin, næsten svævende. Intet overlæsset, men ren præcision. Bag dette er der et meget klart, kraftigt grafitkrydderi, alt sammen vidunderligt afbalanceret. Den blomsteragtige friskhed løber som en rød tråd gennem smagen. På ganen er denne balance mellem energi og ro præcis, hvad vinhuset selv beskriver. Vinen har tryk på, men den skriger ikke. Frugten er præcis og svinger igen mellem mørke kirsebær og blommer samt lidt brombær med subtile hints af rødt. Tanninerne er velvævede, men med et godt indre greb, lidt støvede, meget grafitagtige, som andre Margaux'er i år. Ikke desto mindre er der ikke noget virkelig groft, ikke noget overekstraheret. Syren giver friskhed og bærer vinen, hvilket giver den længde og spænding. Dette indtryk af tæthed uden vægt er typisk for Margaux - vinen er der, nærværende, struktureret, men samtidig virkelig elegant. Eftersmagen er blomsteragtig, delikat salt og mineralsk og meget lang. En Rauzan-Ségla, der perfekt afspejler sin oprindelse: præcis, elegant, fin, med stor indre spænding og den umiskendelige Margaux-stil. En god vin, om end stadig lidt udfordrende i sin ungdom, som vil have brug for tid, men som bestemt har potentiale til storhed.
