Denne lille vingård ligger helt i nordenden af hele Médoc-området, langt nord for Saint-Estèphe. Naboen er Château Haut Maurac. Også Château Carmenère ligger ikke langt derfra. Clos Manou drives personligt af ejeren Stéphane Dief. Vingården er ikke certificeret, men drives efter ekstremt økologiske principper med meget små udbytter. Tæt beplantning med over 10.000 vinstokke pr. hektar. Udbyttet pr. plante er ca. 500 gram – små druer, der sidder meget dybt og tæt på stammen. Med 10.000 vinstokke giver det kun 40 hektoliter pr. hektar, så der bliver ikke meget pr. vinstok. Når man ser det arbejde, Stephan udfører i vinkælderen, bliver man helt svimmel over denne vanvittige indsats. Han har specielle rysteborde til afstilkning og foretager efterfølgende endda en optisk lasersortering af druerne. Her lades intet uforsøgt. Stephan er en ægte kvalitetsfanatiker. Og hvis det ikke var Haut-Médoc, men Pauillac, ville hans vine sammen med Pontet Canet altid ligge i 100-euro-klassen. Det har i mange, mange år været noget helt særligt og er på grund af den perifere beliggenhed og de mange »etiketdrikkere« totalt undervurderet. Clos Manou kan man siden årgangene 09, 10 og måske allerede fra 05 ikke længere bedømme ud fra de normale sammenligningsstandarder for Médoc og Haut-Médoc. Den, der har været på slottet, og som har set, hvordan man i denne tætbeplantede vingård med de allermindste udbytter pr. vinstok simpelthen fremstiller disse ekstremt fine, raffinerede vine, der samtidig udviser en vanvittig spænding, tager afsked med Bordeaux-klassifikationen. For i sidste ende handler det ikke om de gamle, etablerede store navne, men om vinstokke og terroir, som siden overgangen til det middelhavsagtige klima her i Médoc simpelthen har været perfekt egnet. Det handler om jordbunden, det handler om arbejdet. 2019-årgangen består af 47 procent Cabernet Sauvignon, 47 procent Merlot samt fire procent Cabernet Franc og to procent Petit Verdot. Den officielle alkoholprocent er 14,3, men på etiketten vil der sandsynligvis stå 14,5 volumenprocent. pH-værdien ligger på 3,54. Modningen og den malolaktiske gæring foregår i barriques og store træfade, delvist også i amforer. Modningen, der varer 18 måneder, foregår for 70 procent i franske barriques, resten i 7-hektoliters betontanke og for 5 procent i amforer. På Clos Manou høstes alt manuelt; naturligvis er alle vinmarker dækket af græs hele året, og der anvendes hverken herbicider eller pesticider. Terroiret består af 29 procent grus, 28 procent kalksten, 25 procent sand samt 13 procent ler med sand og 5 procent grus med sand. Clos Manou ligger i Saint-Christoly-du-Médoc. 2019-årgangen er kulsort og uigennemtrængelig. Let blå skær, rubinrød kant. Duften minder om en friskbagt gærfletning i mormors køkken. Dertil fyldige noter af sort kirsebær, hyldebær, eukalyptus og mynte. Modne, fyldige Amarena-kirsebær, fyldige sorte blommer, jord, krydderbrød, hyldebær. Sikke en forbløffende intens duft. Ikke fed, men så fyldig. Smagen af Clos Manou 2019 minder i sin krydrede, sortfrugtige og modne karakter meget stærkt om Pontet Canet. Derudover et strejf af maskulinitet som hos Pichon Baron. Generelt synes jeg, at Clos Manou har meget stor lighed med Pontet Canet og Baron. Vingårdsmanden arbejder biodynamisk, selvom han ikke er certificeret; han følger den samme tilgang i vinmarken med de samme lave udbytter. Og Clos Manous terroir er på grund af klimaforandringerne, der går i retning af det middelhavsagtige, i hvert fald på samme niveau. Dyb, krydret, frodig, jordagtig. Her kommer hyldebær igen, her kommer slåen. Eukalyptus, mynte, moden blomme med en dyb, jordagtig undertone. Men slet ikke noget overmodent. Koncentreret brombær, uden sødme, uden tyngde. Det er en meget fokuseret vin med en vidunderlig længde. En let bitter maltighed svinger med, en fylde. 2019 er markant mere spændingsfyldt end 2018, men mindst på samme niveau, snarere derover. Men vær tålmodig! Med sin enorme spænding og syrefyldte vibration har vinen, ligesom enhver stor Pauillac, brug for 10 år i kælderen! Efter 5-6 år begynder den første frugtige blødhed langsomt at vise sig under den maskuline kraft. Sikke et år i Bordeaux, sikke et år for Clos Manou!
