Årsrapport om Bordeaux 2019

De førende vingårde i Bordeaux, der er samlet i den såkaldte UGC (Union de Grands Crus), offentliggjorde hverken priser eller smagsprøver før sommeren 2020.

Ingen måtte rejse rundt i Europa, og man kunne kun smage vin, hvis nogen sendte prøver til os i Bremen. De klassificerede vingårde, altså alt det, der har »gammel rang og anseelse«, sendte ingen prøver. Af nødvendighed kørte jeg i midten af juni på invitation fra Bordeaux-châteauerne og med en særlig tilladelse i bil til Bordeaux. Alene blandt franskmændene fra Bordeaux – i hele den periode mødte vi kun én eneste tysk kollega, en englænder, en russer bosiddende i Spanien og en amerikaner bosiddende i Frankrig. Ikke en eneste asiat. En spøgelsesagtig stilhed.

Max Gerstl og jeg besøgte personligt 40 navnefaste vingårde i den øverste pris- og kvalitetsklasse på en uge, for intet slår egne smagninger og tekster. Yderligere 150 châteauer leverede deres prøver til vores bopæl, Château Jean Faure i Saint-Émilion. Yderligere 80 prøver havde vi på forhånd smagt hjemme i Bremen i det specielt indrettede »Corona-studie«.

For heldigvis har jeg i over 20 år samarbejdet med min schweiziske ven Max Gerstl om at finde stadig flere og kvalitetsmæssigt stadig bedre små vingårde, som efter min mening kvalitetsmæssigt kan måle sig med mange af UGC-vingårdene eller i nogle tilfælde endda overgår dem. Disse små vingårde er og forbliver pris-underdogs på grund af deres »manglende etablering« – fantastiske vine til uhyrligt rimelige priser. På grund af de relativt små mængder og det dermed nødvendige omhyggelige arbejde er netop disse mikrovingårde et perfekt barometer for kvaliteten af en årgang i hele regionen. Disse vingårde og venner, som vi kender personligt, sendte os prøver, vi talte sammen i telefonen eller via Skype og smagte vinene sammen. Og barometeret slog ud: Vores udvalg bugner af kvalitet og prisfordele!

Men så kom corona: Der var ikke længere noget marked. Ingen efterspørgsel i Frankrig, England, USA og Asien. Det betød altså en tendens til faldende priser på vine, der kunne leveres. Og et abonnement uden efterspørgsel i en årgang af enestående kvalitet. En katastrofe. Hvad gjorde Pontet Canet og Mouton som pionerer? De sænkede priserne med 30 % for at tvinge sig ind på markedet – ingen skulle kunne modstå det. Alle de efterfølgende châteauer måtte følge trop prismæssigt eller gå under med værdighed. Vanvittigt! Har der nogensinde været noget lignende før? Og jeg har gjort det her i 30 år; mine forpligtelser er heldigvis afgrænsede, jeg har altid holdt fast i dem, og trods den enorme efterspørgsel, der derefter satte ind, fik jeg for det meste den nødvendige mængde til jer! Nogle af de helt hypede vine blev dog ekstremt hurtigt udsolgte, og nogle vingårde kom med en anden, dyrere udgave. Og hvad gjorde vores personlige venner blandt de kvalitetsmæssigt så fremragende garagevinproducenter? På grund af corona er der intet marked i Frankrig, USA og England. Schweiz og Tyskland er nu det største håb for vores venner. Så foreløbig er der tilstrækkelige mængder af de fantastiske Bordeaux-vine fra vores små superstjerner og garagevinproducenter. Vi hjælper vinproducenterne. De hjælper sig selv med sådanne fantastiske vine til uopnåelige, sensationelle priser. Under disse særlige omstændigheder vil 2019-årgangen for mange vine helt sikkert blive udsolgt via abonnementet. Måske vil de også senere være svære at finde, med stort potentiale for prisstigninger. Stor kvalitet til lave priser i små mængder. Så kom i gang! Lad os komme i gang!

Heldigvis skete det i et tidligt stadium før Véraison, altså bærrenes farveændring, så det ikke forårsagede nogen væsentlige skader. Resten af sommeren var fantastisk. Tre måneder med strålende vejr og uendelig sol frem til september. Derefter fulgte nattlige afkølinger i sensommeren og efteråret – altså præcis den temperaturkurve, der er brug for. Mindre regnbyger i sensommeren forfriskede vinrankernes tørre rødder. Olivier Bernard fra Domaine de Chevalier sammenfatter på passende vis vanviddet i vores nutidige klimatiske forhold: »Vi blev reddet af regnen to gange. Det kan måske lyde mærkeligt at hævde, at en årgang blev reddet af regnen, men det var tilfældet i slutningen af juli og slutningen af september. Regnen bragte nyt liv.« En unik kombination af blomstringen med Millerandage og den tørre, middelhavsagtige sommer, der lod små druer med høj koncentration vokse frem. Regnspidserne kom på det ønskede tidspunkt, og de køligere efterårsnætter satte prikken over i’et. Alt dette gør årgangen 2019 så speciel. Pierre-Olivier Clouet fra Cheval Blanc siger:

Høsten strakte sig over mange uger. Fra begyndelsen af september for de hvide druer til midten af oktober for de sidste Cabernet Sauvignon-druer. Den tidligt modne Merlot i de varme terroirs som Pomerol indledte høsten i den anden uge af september. Højdepunktet for høsten i hele regionen lå mellem anden halvdel af september og første halvdel af oktober. Altså et langstrakt efterår med fuld modenhed fra meget sunde druer. Veronique Dausse fra Phélan-Segur var for eksempel fuld af begejstring over, at hun under sine rundgange i efteråret ikke kunne finde en eneste rådden drue. 2019 med sin stilfulde modenhed er lige så elegant som 2018. Eleganse, klassisk karakter og lang levetid som i den bedste årgang nogensinde, 2016, en mineralitet som i 2010 og derudover denne perfekte friskhed. Denne kombination er en sensation og har i hvert fald aldrig før været set i denne form.

For at citere Jancis Robinsons blog: »Bordeaux 2019 – en meget god årgang. Det er vel en spøg – ikke allerede igen? Nej, virkelig, Bordeaux 2019 er en meget god, ja endda fremragende årgang. Det var ikke nogen nem årgang, med hedebølger, tørkestress og en regnfuld afslutning, men Bordeaux nød en lang, tør sommer og et efterår med lige akkurat nok regn og ingen katastrofer som senfrosten i 2017 eller det betydelige udbyttetab på grund af meldug, som nogle vinproducenter oplevede i 2018. I topsegmentet bliver det dermed næsten for meget af det gode. 2019 fuldender det sjette meget gode år i træk for appellationerne Haut-Médoc, St.-Julien, Pauillac og St-Estèphe, som stort set var skånet for frosten i 2017 og også producerede mange fantastiske 2014-årgange, ligesom topvingårdene på Pomerol-platået.

Også det altid meget spændende spørgsmål om, hvilken tidligere årgang 2019 bedst kan sammenlignes med, giver ifølge Jancis Robinsons blog grund til at håbe på de allerbedste oplevelser: »Baseret på vores data ville det stilistisk set ikke være nogen overraskelse, hvis 2019 blev en mytisk blanding af 2012, 2014 og 2016 med et lille strejf af 2015. (Her tænker jeg på 2012-årgangens charme og drikbarhed, 2014-årgangens direkte karakter og klassiske stil, 2016-årgangens friskhed og frugtintensitet samt 2015-årgangens varme.)« Kan det blive bedre? Hvad kunne man forestille sig, der er smukkere end et så komplekst og samtidig spændende år med så mange fortrin? 2019 lover at blive et år af betagende kvalitet.

En af de mest erfarne og indviede kendere af Bordeaux-handelen, négocianten Theodore Mostermans, vurderer denne for os købere usædvanligt gunstige situation i øjeblikket således:

»Kvaliteten er på et meget højt niveau. Og måske bliver det endnu en gang århundredets årgang! Men i dag er den økonomiske situation meget kompliceret i mange lande. Og der er virkelig et likviditetsproblem. Så på trods af den enestående kvalitet forventer vi meget attraktive priser: mange af châteauerne vil sandsynligvis vende tilbage til priserne fra årgang 2015, og for nogle châteauer måske endda til 2014. Prisfaldet vil variere fra château til château – derfor bliver det endnu vigtigere at vælge det rigtige tidspunkt!«

For os betyder 2019 altså enestående kvalitet til en uforholdsmæssigt lav pris – der er altså også gode nyheder i coronatider!