La Hoya er en af de vinmarker, der ofte overses af journalister og kritikere. La Hoya er en vinmark på 3,3 hektar, der strækker sig over kommunerne Elvillar og Álava. Den ligger altså ikke i Laguardia; jordbunden er anderledes her, med mere sand og ler i stedet for ren kalk, hvilket giver finere vine med mere røde frugtnoter. Vinstokkene blev plantet i 1965 og har østlig eksponering, ligesom Valdegines. Østvendt beliggenhed og køligt klima er nøglen til en spændende Tempranillo. I årevis har dette været noget helt særligt og altid en af de bedste vine, fordi den er så fin og fyldt med finesse. Næsen domineres af fin, sød rød kirsebær med en fremragende syre i baggrunden. Tenderer mere mod slåen. Wow, sikken duft! Tag endelig et stort glas! Så rødduftende. Høj intensitet, men mindst lige så høj i finessen. Vinen svæver ind i næsen! Derefter kommer sort kirsebær og lakrids – stadig ekstremt elegant, ekstremt burgundisk. Man aner de store mængder tanniner, men alt er ren silke, alt danser – en prima ballerina! Ændringen i modningen fremhæver nu for alvor den uforstyrrede finesse. Intet er overdrevet. Sådan en delikat finesse og alligevel med høj intensitet. Vinen har fyldige tanniner, man mærker dem på tandkødet, men den forbliver fuldstændig silkeagtig. Masser af kraft, masser af salt, meget grafit og også hvid peber ved siden af sort kirsebær, slåen og surkirsebær, samt lidt Nutella. En ekstremt elegant vin! På trods af al sin finesse holder den sig i to minutter. Den er det modsatte af en blockbuster, den er uendeligt fin, den er på en måde en balancegang mellem Chambolle-Musigny og en top-Sangiovese fra en af finessens mestre. Isole e Olenas Ceparello møder her Chambolle-Musigny. Sådan var det i 2024, i år 1 i den nye modningskalender, i året med total finesse. I år 2, det varme frugtår 2025, kommer der fyldige Amarena-kirsebær til. Grafit og den høje mineralitet forbliver, mens lidt mere alkohol løfter balancen i næse og mund op på et andet niveau af fylde. En fyldig kirsebærsmag med en turboagtig koncentration som hos en Pinot Noir og den mest koncentrerede sød-sure hindbærsmag, man kan forestille sig, gør det umuligt at spytte vinen ud under smagningen. Meo-Camuzet med surkirsebær og den tætteste pikanthed efterlader mig forbløffet. Carlos de la Calle har på alle fronter sat sig igennem over for sin far. Der er INTET, der er kunstigt fremstillet eller overdrevet i vinkælderen. En ren, æterisk rig vin fuld af frugt, mineralitet og meeeeget drikkeglæde. *** For første gang med årgangen 2022 er den i 15 år længe efterlængtede ændring i gæring og modning hos Artadi blevet gennemført. Denne ændring blev dog først fuldendt i den kølige årgang 2024, som i Spanien i høj grad svarer til den storslåede årgang 2021. Fra 2024 vil der som udgangspunkt blive høstet tidligere for at bevare friskhed og finesse og for at undgå enhver form for marmeladeagtighed i Tempranilloen; målet er alkoholprocenter, der ligger markant under de tidligere 14 eller 15 grader. Efter gæringen, der nu er forkortet markant til kun 8 til 12 dage (så den dannede alkohol ikke kan trække de bitre tanniner ud af kernerne og skallerne) i store træfade eller rustfri ståltanke, overføres vinen straks, hvor den malolaktiske gæring derefter finder sted i 600-liters træfade. Alt modnes i demi-muids (600 liter) og en mindre del i tonneaux (500 liter). Alt i brugt træ, der er mellem et og tre år gammelt. Barriques og nyt træ er helt udelukket. Allerede efter otte måneder overføres vinene til 3000-liters træfade. Derefter følger overførslen til ståltanken efter seks til otte måneder. Denne radikale ændring i modning og gæring medfører hos Artadi, at træets indflydelse reduceres dramatisk. Frugten og terroiret står nu klart i forgrunden. Det er egentlig en skam, at det har taget 15 år, før ejeren Juan Carlos og hans franske vinmager Jean-Francois indså dette. Først efter sønnen Carlos’ talrige rejser gennem vinverdenen skete det. Artadi slår nu ind på vejen mod et tydeligt terroir-aftryk og total finesse med kølig frugt og silkeagtige tanniner, en retning, der nu følges i Bordeaux, men også i Rioja. Fyldig frugt, marmelade, høj alkoholprocent, træ og meget ekstraherede tanniner er forældet. Nu tæller kun finesse og elegance.
