Welschriesling har ofte ikke ligefrem ry for at være en stor terroir-druesort, men det er netop det, der gør dette projekt så spændende! Georg Prieler og sommelier Alex Koblinger tager druesorten fuldstændig alvorligt og sætter den i et lys, som den ellers sjældent optræder i: kalkjord, spontan gæring, lang modning på gær, minimal indgriben. Udelukkende aftappet i magnumflasker. Ikke et sjovprojekt, men et ret klart statement. Druerne kommer fra vinmarken Steinweingarten på Leithaberg, en kalkpræget beliggenhed, der normalt snarere forbindes med burgundervarieteter, for her dyrkes også Prielers sensationelle Pinot Blanc. Gæringen foregår i rustfrit stål, en lille del hele bær forbliver i vinen, hvorefter den modnes længe på fuld gær. Ufiltreret, kun minimalt svovlet. Alt sammen ret puristisk, men ikke sparsomt for sparsomhedens skyld. Næsen er brutalt klar. Saltet citron, limezest, grapefrugt og sprød æble, dertil lidt umoden pære og hvide blomster. Derefter kommer der mere og mere sten: kridt, knust kalk, lidt havbrise og lyse urter. Næsten ingen primær frugt, slet intet påtrængende. Det dufter mere af jord end af druesort, og netop det er pointen her. På ganen følger så en enormt indtagende, mineralsk karakter. Wow! Her har vi lidt citron, Granny Smith og grapefrugt, der løber over en stram, elektriserende syre, og dertil kommer den fine fenoliske fasthed fra alle bærrene. Den lange fuldgæring giver lidt cremethed og opfanger hele spændingen perfekt, uden at gøre vinen blød. Igen og igen salt, kridt, citronskal og en ganske fin, bitter urtesmag. I eftersmagen bliver den næsten kompromisløst tør. Frugten trækker sig tilbage, mens salt og kalk bliver hængende. Lang, ligefrem, kølig og ekstremt livgivende. Dette er en Welschriesling uden den mindste antydning af en simpel vin. Lidt nørdet, temmelig kompromisløs og frem for alt et forbandet godt bevis på, at druesorten kan blive rigtig seriøs på kalkjord. At den kun findes i magnumflasker, passer perfekt, for også de vil blive tømt på rekordtid.
