Efter min mening er dette sandsynligvis Italiens mest geniale hvidvin. Den er fremstillet af en af landets »enkleste« druesorter, som med den rette dyrkning af vinmarkerne når sit absolutte højdepunkt. Ligesom den enkle Chenin Blanc i Frankrig, Pedro Ximenez i Spanien eller Gutedel i Tyskland og Schweiz viser, formår netop disse druesorter – selv når de stammer fra årgange med mere intens frugt – hverken at overdøve terroiret eller vinproducentens personlige præg. Valentini er naturligvis mesteren inden for naturvin! Derudover har de strengt tildelte vine altid noget mystisk over sig – heldig er den, der kan få fat i et par flasker! De gamle vinstokke dyrkes i den traditionelle pergola-form, som er typisk for Abruzzen. Det betyder, at druerne vokser over hovedhøjde, langs tråde, i et hav af blade, der beskytter dem mod solskoldning. De perfekt modne druer plukkes her i hånden, inden de som hele klaser presses direkte ned i store, ældgamle botti. Efter gæringen modnes vinen helt traditionelt og uden nogen form for temperaturregulering i en til to år i tønderne. Her ligger den helt på gæren, dog uden at denne omrøres. Derefter tappes den helt uklaret og ufiltreret.Denne Trebbiano er dybt mineralsk og spændingsfyldt som en sammenpresset fjeder. Den udmærker sig ved sit ideelle samspil mellem moden abrikos og Abruzzens vildskab. Lidt ingefærkrydderi, bivoks, syltet citron, våd sten i den varme sommerregn, men også delikat røgede, mineralske noter. Den vidunderligt delikate mundfølelse vil med lidt flaskemodning forvandle sig til en cremet, næsten olieagtig tekstur. Lidt tålmodighed betaler sig for øvrigt, for ca. 10 år efter høsten begynder Valentinis vine først for alvor at synge og når (så langsomt!) deres højdepunkt! Fænomenalt!
