En af tre rene Malbec-søskende. Alle tre er meget individuelle, forskellige regioner, forskellige steder, forskellige jordbundstyper. Hvis man skulle skære hver af de tre vine ned til ét ord, så ville Chakra nok stå for kraft, Aggie for finesse og Temple for kompleksitet. Alle tre har deres berettigelse, hver har sine fans. I modsætning til Chakra er frugten i Temple meget mere intens i næsen. Heller ikke højlydt, men mere tydelig. Sammen med frugten kommer krydderierne mere og mere frem. Ud over kirsebær og brombær er der også nellike og et strejf af kanel. Beriget med en subtil røget og mineralsk komponent, der tydeligt svæver bag det hele. Utrolig tæt, dyb og kompleks i munden. Tanninerne er mærkbart mere til stede her, og en film af tannin og intensitet lægger sig på hele ganen. De sorte kirsebær er meget udtalte, og der er også fine bitre smagsnuancer i eftersmagen, som bærer vinen endnu længere. Selv efter nogle minutter kan man stadig mærke Malbec-vinens tiltrækningskraft. Men det er ikke overvældende, man bliver snarere revet med i strømmen. Der er også en dejlig krydrethed i eftersmagen, som på en eller anden måde virker lidt sød. Den der lækre sødme, som inviterer dig til at drikke mere ... næsten berusende.
