Husets vin presses langsomt over 6 timer som en hel klase. Så kun lidt fenoler. Derefter gæres den spontant. Halvdelen i stål og halvdelen i træ. Derefter ligger den på bundfaldet indtil april næste år. Ingen eksotisme overhovedet, ingen botrytis, kun europæisk hvid og gul frugt. Æble, pære, kvæde og masser af druer. Så meget charme og så meget modenhed. Alt sammen understøttet af urter og engblomster. Så smukt tæt, så meget aromatisk og lækker i næsen. I munden har vinen en forbløffende mængde greb og en masse damp. Utrolig mineralitet, så meget drive. Nu kommer der modne citrusfrugter til. Masser af citrongræs, Darjeeling-te og også en krydrethed, der kommer fra denne salte mineralitet og citrongræsset. Du skal tygge på den for at forstå, hvad jeg mener. Den er citrusagtig, men den er ikke skarp i sin syrlighed. Den er bare intens, lang og vedholdende. Og det, sammen med saltet, gør den lille Jacobus til næsten en stor vin med en vanvittig friskhed. Jeg er ret imponeret over denne vin. Den hører helt sikkert til i rækken af de største vingårdsvine, som vi allerede har oplevet på Saar og Mosel samt på Weil - og nu også her.
