Analogue No. 9 er Michael Wenzels’ Pinot Noir fra vinmarken »Kleiner Wald«, en kølig vinmark tæt på skoven på en mager kalkjord med et særligt højt indhold af aktiv kalk. Netop disse betingelser var guld værd i 2024, for årgangen var ekstremt varm i Burgenland. Wenzels tilgang var derfor helt klar: absolut ingen tunghed, men bevarelse af friskhed og spænding. 30 procent hele druer gik med i gæringen, hvorefter vinen modnede i amforaen. Wenzel er altså ret konsekvent, og resultatet giver ham ret. Allerede duften er herligt saftig og samtidig forbløffende kølig. Modne surkirsebær og hindbærpuré træder helt frem, det hele virker totalt dansende, dertil lidt hyben og en ganske fin urteagtig krydderi. Frugten er ganske intens, men aldrig sødlig eller bred. Bagved kommer denne kalkagtige, stenede undertone igen og igen frem, hvilket straks strammer vinen op og giver den en næsten lidt støvet kølighed. I munden er den markant tættere, end duften umiddelbart antyder. Masser af modne kirsebær, røde og mørke bær, men det hele forbliver så vidunderligt friskt. Syren trækker ret lige igennem, ledsaget af fine, let kornede tanniner og denne kalkagtige fasthed. I midten er det måske ikke den tætteste vin, men til gengæld lever den desto mere af spænding, friskhed og sin næsten ubekymrede, bærige og saftige karakter. De hele druer tilfører ekstra krydderi og struktur, uden at den bliver grøn. Eftersmagen forbliver saftig, syrlig-kirsebærlig og fint saltet. En ganske imponerende balancekunst i denne varme årgang: moden frugt og masser af substans, men absolut ingen mærkbar varme. Elegance, friskhed og greb i stedet for burgenlandsk kraft. Pinot i den typiske Wenzel-stil, altså altid puristisk, ukonventionel og med et fint spil.
