Domaine Marc Morey har i gennemsnit mistet 25 til 30 procent af høsten på grund af en smule forårsfrost og haglbyger i august samt et meget kraftigt angreb af meldug som følge af det våde vejr gennem sommeren. Især Saint-Aubin og Chassagne Village blev ramt, fordi der i Chassagne ved skråningens udløb simpelthen står mere vand i jorden, hvilket får svampeproblemerne til at slå kraftigt igennem. I cru-vinmarkerne øverst på skråningen var tabet overskueligt; her mangler der kun 10 til 20 procent, da de bedste parceller på skråningen har en meget god dræning. I basisvinene måtte der sorteres mere, og der var derfor betydelige mængdetab. Alt i alt er det en mere klassisk årgang, ligesom 2021, 2017 eller 2014, altså køligere og strammere i udtrykket, med en flot syre og en fin terroir-karakter. Efter den våde og køligere sommer var druerne lige akkurat modne, præcis på det spændende punkt, hvor det bliver interessant med tilstrækkelig substans, men alligevel et fint grønligt strejf. Det kan jeg rigtig godt lide. Også vinproducenten Sabine sammenligner gerne årgangen med 2017 eller 2014. Høsten begyndte i midten af september og varede cirka 10 dage, hvilket var omkring to uger senere end i 2023. Les Caillerets er altid en meget mineralpræget, stenet mark – det kommer i 2024 ret direkte og hurtigt frem på tungen. I duften er der lidt frugt, især fra Morgeot; vi befinder os mere i retning af flint og lidt røgelse, grønt spæk, sommerregn og støvet småsten. I Caillerets bevæger vi os næsten udelukkende inden for det mineralske spektrum; frugten træder først langsomt frem med mere luft og modenhed, men forbliver altid meget subtil i denne vin. Det er en krydret og kølig stenvin. I munden er den tæt vævet, røget, med varm, mørk sten; også her så kanalisert og fint vævet, at man næsten ikke kan skelne frugten. Den glider fint saltet, røget og køligt ind i finalen med et livligt, men bestemt smidigt og modent strejf af syre. Den er godt nok lidt af en ekstremist, men den er ikke brutal.
