På den sydlige og sydvestlige side af Loiserberg ligger en ældgammel blandet vingård med Riesling, Grüner og Roter Veltliner, Weißburgunder, Müller-Thurgau og Welschriesling. Alt sammen i en blanding, der i årtier har været dybt forankret i denne karge glimmerskifer. Tanken bag denne »projektvin« i et meget lille oplag er altså ikke en enkelt druesort, men netop denne historiske vingård, der perfekt afspejler terroiret. Selve beliggenheden er i forvejen ganske særlig. Højt beliggende, åben mod det kølige Waldviertel og netop præget af denne magre, stenede undergrund, der næsten ikke byder på nogen reserver. De gamle vinstokke skal vokse dybt ned, og udbyttet er derfor tilsvarende lille. Samtidig holdes modningen vidunderligt under kontrol takket være de kølige nætter. Det giver vinen altid denne helt særegne blanding af gul modenhed og kølig spænding. Næsen er i første omgang ret diskret. Gul æble, lidt kvæde, hvid fersken og citronskal, dertil kamille og tørrede engurter. Når vinen får luft, bliver den stadig mere mineralsk: lidt røg, grafit, skiferstøv og denne let mørke, næsten jordagtige stenethed. Intet parfumeret, intet primært frugtigt. Det virker mere syrligt-frugtigt end charmerende, men netop derfor også ret selvstændigt. På ganen kommer der så rigtig kraft. Vinen forbliver slank, og alligevel mangler den slet ikke substans. Citron, æbleskal og lidt kvæde løber over en stram syre, og dertil kommer en fin fenolisk fasthed. Urter, salt og en let, herb bitterhed trækker vinen stadig tættere sammen. Intet smeltende monster, ingen frugtsødme, langt fra en »hyggelig« Veltliner. I eftersmagen bliver den næsten udelukkende stenet. Citronskal, urter, salt, lidt grafit og denne tørre, let røgede mineralitet holder sig længe. En temmelig kompromisløs Kamptaler: kølig, sejeagtig, salt og fuldstændig bygget op omkring sin oprindelse. Mindre en druesortsvin end en flydende Loiserberg. Ekstremt spændende!
