Rosine vokser over Côte Rotie, lige uden for appellationen. I en højde af omkring 300 meter. Et meget elegant udtryk. Den er indbegrebet af Syrah fra det kølige klima, nordisk, slank og frisk - selv i et varmt år som 2022, hvor Stephane Ogiers mesterlige hånd er tydelig. Den meget fine, kølige næse med burgundisk kirsebærfrugt minder mig om entry-level Cote Rotie. Jeg bliver så meget overrasket, fordi den formodede Cote Rotie faktisk er Syrah La Rosine. Masser af sten i næsen, pebret, kølig, sorte kirsebær, sandeltræ, et lille strejf af usød lakrids nedenunder. Et fascinerende elegant og poleret udtryk. I munden er den store højde endnu mere tydelig, meget aromatisk, men også fuld af spænding og energi, wow! Lige på og hårdt. Stor floralitet, violer, rosenblade, krydret brød. Tanninerne er perfekt afrundede og lurer meget, meget fint i baggrunden. Så kommer den hvide peber ind og gør det hele mere end klassisk, bare med en meget mere fløjlsagtig tanninkvalitet og større perfektion. En saftig skønhed.
