Frédéric Garrabou gjorde stort indtryk på os allerede ved den første smagning. En af vores mest spændende opdagelser fra Sydfrankrig, fordi vinene på en eller anden måde smager meget mere som burgundervine – i hvert fald mere nordlige – end vi er vant til. Det sker jo ofte i de højtliggende områder i Roussillon, men når man hører om Garrabous vinbaggrund, giver det hele meget god mening. Han har nemlig ikke lært sit håndværk hjemme i Limoux, men i Bourgogne og i Bordeaux-området. Derefter arbejdede han hos nogle af Bourgognes førende producenter, herunder blandt andet A&F Gros i Pommard. Bourgognes store cru’er og deres terroir-filosofi, der går ned på parcelleniveau, prægede hans uddannelse. Derfor var det klart: Når han vendte tilbage til syd, skulle det være efter burgundisk skik – én druesort, én mark, én vin. Her i Limoux er det naturligvis ret usædvanligt. Han har søgt sig til køligere terroirs, ofte med en let nordlig eksponering, for at gøre retfærdighed til sin mere nordlige stil. Økologisk vinavl og alt håndplukket. Også i vinkælderen arbejder han præcis som hos Anne Gros: Direkte presning af de hvide vine, kort gæringsperiode i træ for de røde, alt sammen spontant, derefter direkte over i de brugte 500-liters Bourgogne-tønder – hvor vinen modnes i omkring et år, indtil næste høst. Lieu-dit L’Estrade er en 0,85 hektar stor parcel i fuld sydvendt beliggenhed med meget ren kalksten. Næsen afspejler denne rene sten: meget klar, ligefrem, enormt frisk og ren. Fuld af spænding – wow, allerede duften har virkelig træk! Hvide blomster, akacie, hvid fersken, grøn pære, citrongræs. Smagen er så krystalklar og klokklar, der kommer en let eksotisk note frem, der giver det hele en frisk pikanthed: papaya, grapefrugt – men kun i nuancer – og limeskal. Syrefreshen er genial. Denne Limoux Blanc har en så storslået spænding og livlighed på tungen, denne kompromisløse ligefremhed og så fin saftighed, at den næsten kunne stamme fra Loire. En fremragende tørstslukker!
