Den, der troede, at en ren Syrah fra Burgenland allerede er noget helt særligt, vil helt sikkert blive endnu mere overrasket over denne Riesling. Ja, ikke en Welsch, men en Rheinriesling fra Burgenland. En gammel vingård på lidt over en hektar, beliggende i op til 280 meters højde. Et køligt mikroklima takket være den tilstødende skov. Jorden består hovedsageligt af kalk og delvist af bladrig skifer. Vinmarken er meget tæt beplantet, da Christian Tschida delvist har plantet nye vinstokke ind mellem de gamle. Druerne plukkes naturligvis i hånden og presses derefter direkte som hele klaser i henholdsvis en kurvpresse og en vakuumpresse. Derefter tappes vinen ufiltreret og uklaret. I næsen mødes man først af en fin, let røget reduktion. Derudover flint og våd kalk. Derefter kommer der masser af moden citron. Skræl fra Amalfi-citronen, saltcitron, samt lidt ingefær, hvid te, engurter, verbena, kvæde og fersken. Et meget komplekst aromaspil. I en blindsmagning ville den sandsynligvis være en vanskelig kandidat, da den ikke umiddelbart kan genkendes som en Riesling. På ganen afslører den dog sin racede syre. Gribende, vibrerende, fuld af spænding. Men samtidig moden, ikke skarp som måske hos mange tyske Riesling-vine. Derudover kommer der igen syrlig kvæde, lidt nektarin, lys grapefrugt og moden citron. På trods af denne høje spænding, denne elektriserende åre, er det alligevel på en eller anden måde en afbalanceret, ophøjet og rolig vin. Måske bedst sammenlignelig med Riesling-vinene fra Kühn. Dertil kommer en kraftig tanninstruktur, der tilfører en yderligere dimension. Her sker der virkelig en masse; så mange teksturer griber ind i hinanden og smelter sammen. Den enormt salte mineralitet bærer Laissez-Faire ind i en imponerende længde. En virkelig meget individuel Riesling, meget kraftfuld.
