Cabernet Franc, men ikke en klassisk en. Kapitel I er Tschidas’ version af en druesort, der ellers gerne optræder i elegante, skræddersyede jakkesæt fra Bordeaux – men her snarere dukker op i slidte sneakers. Og alligevel har den stil. Masser af stil, faktisk. Bare en anden slags. Vinstokkene til Kapitel Franc vokser ikke som sædvanligt på det karg Leithaberg, men i de varmere, grusede jorder i Illmitz – tæt på søen, på grus, sand og åben jord. Ingen kalk, ingen skifer – til gengæld sol, dybde og et uhindret blik på frugten. Efter håndplukning og fodstampning følger den lange modning i store, brugte træfade. Alt foregår spontant, alt foregår roligt, alt uden sikkerhedsnet og dobbeltbund. Ingen svovl, ingen filtre, intet show. Kun vin. I glasset en fyldig rubinrød farve, med violette glimt, næsten ingen lysning ved kanten. Næsen virker i første omgang lidt lukket – mørk frugt, men kølig. Hjertekirsebær, hyldebær, et strejf af brombær, indimellem bitterappelsin, grøn peberfrugt og et fint, æterisk krydderi-spil. Det tager ikke engang fem minutter, før vinen åbner sig næsten eksplosivt: solbær, jalapeño, enebær, dertil lidt oliven og vilde urter, som taget fra en friskknust morter. Denne første animalske note forsvinder hurtigt – tilbage står et køligt, vibrerende duftbillede, der aldrig bliver overdådigt, men altid forbliver til stede. Let røget, med et strejf af krudt og grafit – og alligevel mere blomsteragtigt og luftigt end forventet. Cabernet Franc, men ikke helt i fransk forstand, snarere en pannonisk fri ånd. Mest sammenlignelig med naturvinene fra Loire. I munden er den så også en ægte Tschida: saftig, kødfuld, meget ligefrem. Ingen overladet frugt, men en ganske fin bitterhed, båret af mørk kirsebærfrugt og denne næsten salte, bitterappelsinagtige krydderi. Tanninerne er modne, men til stede, intet blødt, intet plys. Syren er frisk, ikke skarp, men livlig. Strukturen er kraftig, men aldrig grov. Og så denne eftersmag: varm, salt, med noter af vilde urter. Som når man stryger hånden gennem en lavendelbusk, derefter lugter til hånden, mens bøffen på grillen syder i baggrunden. En vin, der fortæller mere, jo længere man lytter. Eller jo senere aftenen bliver. Rolig, uforfalsket, helt sig selv. Og den, der vil genopdage Cabernet Franc – eller tror, man kender den – bør lytte her i et helt kapitel.
