Allerede navnet lover store ting – men det, Christian Tschida her tapper på flaske, er mere end blot poesi. Det er Weißburgunder i sin reneste form, men ikke i klassisk forstand. Snarere sådan, som Tschida forstår den: ufiltreret, uforfalsket, fuldstændig naturlig – og alligevel med en elegance og udstråling, som man ellers næsten kun finder i Bourgogne. Druerne stammer fra en enkelt kalkrig parcel på den østlige bred af Neusiedler-søen. Ingen tunge lerjorde, ingen overdådighed, men ren, lys kalk. Denne herkomst præger vinen fra første sekund. I duften træder straks denne typiske kalkagtige røghed frem, fint vævet sammen med hvide blomster, lidt hvid syren, et strejf af akacie og meget fin citrusfrugt. Intet påtrængende, men en kølig, næsten svævende aroma. Hvid grapefrugt, pæreskal, lyst stenfrugt, lidt kvæde og våd sten – alt sammen præcist, klart, meget reduceret og mineralsk. Når vinen får luft, udvikler der sig et komplekst aromaspil: et strejf af mandarinskal, engurter, ristede mandler, med en delikat blomsteragtig undertone. Aldrig parfumeret, aldrig for meget. Altid afbalanceret, klart og med en let røget undertone. Det tager lidt tid, før vinen åbner sig helt – det er faktisk næsten et must at dekantere den. På ganen kommer så den typiske Tschida-flow: ikke en klassisk frugt-syre-hvidvin, men en hvidvin med en fast tekstur, med dybde, med fenoler – og med salt. Syren er til stede, men aldrig skarp. Den bærer og strukturerer uden nogensinde at virke aggressiv. I stedet en fin, cremet, næsten mandelagtig tekstur, som man ellers snarere kender fra Puligny. Hvid fersken, melon, ganske delikat grøn valnød, lidt kridt og dette faste, salte greb i eftersmagen – det er ren kalkenergi. Lagringen i store, brugte træfade er perfekt integreret – man mærker ikke træet, men det giver vinen ro og dybde. Ikke et gram fedt, ingen smør, ingen sminke. Alt er rent, præcist, med den fineste balance og en herlig svævende mundfølelse. Eftersmagen er lang, kølig, salt – og får én til straks at række ud efter glasset igen. Tschida viser på imponerende vis, at Pinot Blanc ikke behøver at være en birolle. »All the Love of the Universe« er ikke blot en simpel tørstslukker, men en seriøs, dyb hvidvin med profil og potentiale. En vin, der ikke vil blænde – men overbevise. Druesorten spiller her aldrig hovedrollen; det er simpelthen terroir i sin reneste form.
