Chateau Paradis kommer i glasset med en flot, skinnende lys abrikosfarve, som ser ekstremt delikat ud. Næsen er utrolig kompleks og alsidig, efter min erfaring stort set den bedste i rosésortimentet i denne prisklasse. Kirsebær, fersken, fast pære, abrikos, mirabelleblomme, skovjordbær og rosmarin veksler. Usædvanlig mørk frugt og en lidt røget næse i forhold til den ret lyse farve. Men alt er meget fint, fuld af fyldig finesse, perfekt afbalanceret, intet ekstremt, den lugter aldrig trættende, men altid afslappet og tilbagelænet på trods af de mange komplekse smagsindtryk. Som om de intense smage blev båret af en let brise og svævede æterisk. Den leder straks tankerne hen på ferie ved vandet, varme, luftige dage, ren afslapning og giver frem for alt lyst til at tage den første slurk! Den er vidunderligt frugtagtig, kølig og frisk, næsten salt. Den cremede struktur er bestemt som en typisk og charmerende rosé fra Provence, men den er aldrig sød, den forbliver på den fine side, ikke for bred og ekspansiv, men ligefrem, med et forfriskende strejf af genial vinsyre. Så saftig! Citrusnoter veksler med kirsebær- og stenfrugtpotpourriet af smagsnuancer fra næsen, alt sammen meget fint, meget frisk og alligevel med den svævende lette og æteriske typicitet for en Provence-rose. Vinen er genialt varieret og alligevel ukompliceret, velkendt fra første slurk og alligevel på en eller anden måde helt ny i sin intense filigrankarakter. Eftersmagen er fin og lang med fint krydderi og salt, og alt ved denne ekstremt velsmagende vin giver lyst til sommer, sol og den næste slurk!
