Chateau Paradis har en fantastisk, skinnende lys abrikosfarve i glasset, hvilket ser yderst delikat ud. Duften er forbløffende kompleks og mangfoldig – efter min erfaring stort set den bedste i rosé-kategorien i denne prisklasse. Kirsebær, fersken, fast pære, abrikos, mirabelle, skovjordbær og rosmarin veksler med hinanden. I forhold til den ret lyse farve er der en usædvanlig mørk frugt og en let røget duft. Men alt er meget fint, fuld af finesse, perfekt afbalanceret, intet ekstremt – duften er aldrig anstrengende, men trods de mange og komplekse aromaer altid let og afslappet. Som om de intense aromaer blev båret hen af en let brise, æterisk og let svævende. Det minder straks om ferie ved vandet, om varme, luftige dage, om ren afslapning, og det giver især lyst til den første slurk! Den fremstår herligt frugtig, kølig og frisk, næsten saltagtig. Grundstrukturen er ganske vist den cremede struktur, der kendetegner en typisk og charmerende rosé fra Provence, men den er aldrig sød, men forbliver altid på den fine side – ikke for bred og udbredt, men ligefrem, med et forfriskende strejf af genial vinsyre. Så saftig! Citrusnoter veksler med den potpourri af kirsebær- og stenfrugtaromaer, man fornemmer i duften – alt sammen meget fint, meget friskt og alligevel med de svævende, lette og æteriske karaktertræk, der er typiske for en provencalsk rosé. Vinen er genialt alsidig og alligevel ukompliceret, genkendelig fra den første slurk og på en eller anden måde helt ny i sin intense filigranitet. Eftersmagen er fin og lang med en delikat krydrethed og salt, og alt ved denne yderst lækre vin vækker lysten til sommer, sol og den næste slurk!
