Dolcetto er en rigtig diva i vinmarken. Maria Teresa siger, at den kræver betydeligt mere pleje end Nebbiolo. Dolcetto-vinstokkene står delvist i Rue, helt tæt på Maria Teresas Nebbiolo-mark, men for størstedelens vedkommende i Morrobiolo di Bussia, hvor også hendes Freisa stammer fra. Der produceres hvert år kun en meget lille mængde på 6.000 flasker. Druerne høstes som regel i midten af september og lagres derefter i ni måneder på store slavonske egetræsfade, som nu er over 20 år gamle. I juli det følgende år tappes vinen på flaske. Dolcetto er i sammenligning med Nebbiolo en rigtig følsom drue. Dels fordi drueskallerne er meget tyndere, dels fordi enkelte bær falder af under blomstringen. Det er yderst sjældent at høste en hel drueklase med alle bær. Mellemintens, levende, lysende violet. En delikat, svævende, mørk og frugtig duft med brombær, sorte kirsebær samt blåbær og violer. Det hele er så delikat og svævende, og samtidig forbløffer denne puristiske, klare frugt mig, der er gennemsyret af et duftende strejf af lakrids og mørke krydderier som nelliker. I munden har vinen en markant spænding – den nærmest knitrer på tungen! Sprøde solbær og brombær leger med vidunderlig saftighed, friskhed og salthede. En vin, der er en fornøjelse at drikke; intet er tungt, alt er svævende og indbyder til at drikke. Fine, næsten støvede tanniner gør desuden vinen vidunderligt tilgængelig. Ikke noget, man falder på knæ over, men heller ikke en almindelig Dolcetto – den bærer det magiske Bartolo Mascarello-aftryk. Længe leve drikkeglæden!
