Denne lille vingård »Dolio«, der består af 60 % Mencia og 20 % Brancellao (resten er Alicante Bouchet, autoktone druesorter og lidt Alvarinho i den blandede gamle beplantning), er blevet perfektioneret gennem årene af Fernando Algueira, også med hjælp fra hans venner Raul Perez, senere Telmo Rodriguez og Pablo Eguzkiza, hvad angår udbytte og pleje af vinmarken. De ældgamle vinstokke, der blev opgivet efter den spanske borgerkrig, ventede nærmest på prinsen, der skulle vække dem med et kys. 2019 var det første rigtigt store år for denne nordøstvendte enkeltmark, og derfor overtalte Telmo ham til at bringe denne vingård ud i verden med hjælp fra marketinggiganten »Place Bordeaux«. Selvom der kun findes godt 6.000 flasker fra denne lille vingård på 3,5 hektar, er det netop derfor en form for kendskab og omtale, som Algueira aldrig ville have kunnet opnå. Og denne enestående vin er bestemt værd at have. Den har en karakter, der er forbløffende lig, ja næsten identisk med O Diviso fra Telmo Rodriguez, der dyrkes i det nærliggende Valdeorras ved samme flod. Måske endda lidt vildere her, mere i Menia- end i Grenache-stil. De minimale udbytter fra den økologiske vinavl blev ikke afstilket, men i stedet presset sammen som hele druer med fødderne i den åbne lagare og derefter spontant gæret i koniske træfade (Telmos og Pablos foretrukne gæringstank). Efter en skånsom presning (næsten udelukkende frivæske) foregik modningen i nye og brugte barrique-fade, men hovedsageligt i et 2000-liters træfad. Hele to år, hvorefter vinen efter naturlig tankklaring blev tappet ufiltreret og uklaret på flaske. Sten og vinstokke, derefter hindbær, tranebær, flint, jern, appelsinskal, tydelig salvie, knuste bær, peber og masser af grillede urter i duften. Silkeagtige tanniner. Røget aroma fra vinstokkene. Også denne urteagtige friskhed og moderate alkoholindhold i denne slet ikke overmodne vin stammer helt sikkert fra brugen af hele druer. Træet mærkes ikke på grund af den fantastiske friskhed og krydderi – genial balance. Saftig, lækker drikkeoplevelse, sød hindbær, et strejf af røde ribs, surkirsebær og de fineste skovjordbær i den søde, charmerende og intense afslutning. Det er stor kunst fra Ribeira Sacra; jeg er glad for, at jeg fulgte Telmos opfordring her, selvom Dolio muligvis er endnu bedre end hans egen As Caborcas – Dolio er på højde med O Diviso, fantastisk vin!
