Hvilket fascinerende fænomen af modsætninger! Årgangen 2020 forener den kølige, klassiske Médoc-stil med den frodige, erotiske overdådighed fra højre bred. Et ekstremt koncentreret, dybt mesterværk for evigheden, der som en ægte »Everybody’s Darling« allerede forbløffende tidligt byder på berusende, saftig nydelse – simpelthen spektakulært.
De såkaldte »nuller-årgange« er altid omgivet af en helt særlig aura. Det »runde« år udstråler for vinsamlere længsel, håb og forventning; det er nærmest et mindepunkt, som årtiet er opkaldt efter. For vinsamlere har årgangene med nul i årstallet siden 1990 været milepæle for kvalitet. Det var omtrent dér, at man begyndte at vende ryggen til kemikalierne og indføre en mere bæredygtig vinavl. Siden da er klimaforandringerne også blevet stadig mere mærkbare i en støt stigende kurve.
Kombinationen af klimaforandringerne i retning af et middelhavsklima og det markant forbedrede arbejde i vinmarkerne og vinkældrene, udført af vinproducenter, der engagerer sig 100 procent og arbejder håndværksmæssigt og økologisk-bæredygtige vinproducenter, der engagerer sig 100 procent, førte efterfølgende også til en dramatisk kvalitetsstigning på verdensplan og til, at vi vinelskere (og selv jeg) er ved at løbe tør for superlativer.
»Die Super 8« – At placere årgangen
Siden det første »rigtigt store« år i nyere tid, 2005, og derefter i årene 2009 og 2010, via 2015 og 2016 til 2018, 2019 og nu 2020, kan betegnelsen »bedst nogensinde« sagtens bruges oftere, selvom disse her nævnte, fantastiske »Super-8«-årgange alle sammen og hver for sig er storslåede. Kun antallet af de med rette stadig højere bedømmelser stiger kontinuerligt. Flere og flere châteauer og domæner kan betegnes som fremragende; det var nærmest inflationært i det sensationelle middelhavsår 2018, altså det første år i den måske bedste trilogi i Bordeaux’ historie. Det virkelig smukke ved denne opregning af de 8 magiske superårgange er, at de alle har frembragt en meget forskellig årgangstypisk karakter, selvom der naturligvis også kan spores den ene eller anden slægtskab.
2005 passer godt sammen med 2019, idet 2019 ud over en lignende friskhed har alt det, hvad angår overdådig modenhed, finesse, finpudsning og storhed, som 2005 endnu manglede – 2019 er et virkelig fantastisk år! For mig udgør 2009 sammen med 2015 og det mest storslåede, hedonistiske og overdådige årgang 2018 gruppen af frodige, elegante charmeure. Kun 2010 og 2016 kan man virkelig betegne som klassiske. Ganske tanninrig, høje ekstrakter og en ekstrem mineralitet med overraskende god friskhed og finesse. Den nådesløst høje elegance i tanninerne steg desuden markant fra 2010 til 2016.
2020 er (måske endnu) ikke helt let at placere. I hvert fald i Médoc ligger den stilistisk tæt op ad 2010 og 2016 for mig. På højre bred er det derimod helt anderledes; der finder man ofte den ekstreme modenhed fra 2019, nogle gange endda den samme friskhed. Til dels er 2020 der dog en mere moden version af de i forvejen supermodne og superbløde tanninbomber fra 2018. Tidligt drikkeklar, utrolig tæt og næsten lidt sød, med uendelig holdbarhed. Det betyder, at 2020 fremstår ret klassisk i Médoc, mens den på højre bred er mere frodigt moden, erotisk og betagende sexet.
Hvis jeg skulle udpege en favorit blandt disse 8 bedste årgange i Bordeaux’ historie, så er det for mig – trods en genial 2020-årgang – stadig årgangen 2019 med sin enorme pikanthed, friskhed og mineralitet kombineret med perfekt frugtmodenhed det absolutte højdepunkt, mit personlige »Best Ever!«. Den, der foretrækker klassikere, bør vælge 2020 fra Médoc eller 2016 (2010 og 2005 er helt udsolgt), og den, der foretrækker en tidligt moden, silkeagtig og sensuel fylde, bør vælge en vin fra højre bred fra 2020 eller 2018 (2015 og 2009 findes næsten ikke længere)
Der findes storslåede vine blandt alle disse »Super-8«, men hvis De som en ivrig samler af bestemte mærker får mulighed for at smage disse 8 årgange fra ét og samme vinhus side om side, vil De sandsynligvis blive meget overrasket over forskellene. At kalde det en henrykkelse er i den forbindelse helt sikkert en underdrivelse.
Og nu er vi altså i 2020 – en lyspunkt i al ulykken
2020 i abonnementstilbuddet betyder – bortset fra nogle få, uundgåelige prisstigninger – et prissegment, der ligner det fra 2019 (der findes stadig enkelte vine fra 2019 i sortimentet). Covid-19 var og er en tragedie, men for den lave prisstruktur i disse to meget omtalte årgange er det et lyspunkt i mørket. DET overkommelige samlerår, som naturligvis ikke kun på grund af nullet og sin høje kvalitet, men netop også som corona-året vil indtage en fast plads i historien.
Jeg har haft den store fornøjelse, at nogle af mine venner, der er vinproducenter og filminstruktører, allerede fra begyndelsen af marts har sendt mig tidlige prøver fra tønderne, og siden da har jeg løbende smagt på 2020-årgangen, hvilket er en stor hjælp i vurderingen. Derefter tog jeg i april (vaccineret) til Bordeaux, og jeg har nu smagt 600 vine. Og ud fra min egen erfaring kan jeg derfor sige, at 2020 ikke blot, som forventet, fremstår meget moden i frugten, men i Médoc også byder på den klassiske tanninstruktur og elegance fra 2016 samt mineraliteten, blomsteraromaerne og tanninstrukturen fra 2010. Og i Médoc udviser den i langt højere grad en friskhed og livlighed, der minder om det pikante superår 2019, end den minder om 2018-årgangens chokoladeagtige karakter og hedonistiske fylde. På højre bred er 2020 derimod snarere en 2018’er, et silkeagtigt, smørblødt tanninmonster med strejf af 2019 og 2015’s supercharme. Og 2020 er utroligt saftig og hedonistisk berusende i sin aromatiske intensitet. Og 2020 holder evigt. Det får hjertet til at banke hurtigere!
To sider af den samme Bordeaux-medalje
For: 2020 har på grund af vejr- og klimakapricer været et meget heterogent år. For at forstå det samlet set storslåede, men ganske uensartede år 2020, for at forstå, hvorfor nogle iagttagere taler om et stort klassisk år i stil med 2016 og 2010 med højere modenhed, og andre kun om et varmt år med frodig modning og fyldige tanniner, må man se på vejrforløbet og de enkelte vinmarker hver for sig, for begge udsagn er korrekte. Hele Bordeaux fik enorme regnmængder om vinteren, og leret og kalkstenen i jorden var fyldt op overalt i Bordeaux – meget gode forudsætninger. Blomstringen forløb perfekt overalt takket være en to ugers regnpause.
Fra da af indtrådte der på højre bred en fuldstændig regnpause med tørke og hedebølger; først i midten af september kom de første efterårsregnskyl, og da var de fleste Merlot- og endda Cabernet-druer allerede høstet. Det årgang, der gik forud for den frodige årgang 2003, blev reddet dels af den store temperaturforskel mellem dag og nat, der bragte friskhed, dels af de enorme vinterregnreserver i de bedste terroirs. Det er netop det, der adskiller det eksotiske, også om natten varme år 2003 fra det meget modne, ekstremt tanninrige og alligevel også om natten kølige og friske år 2020. Bortset fra begrænsede lokale undtagelser og den minimale regn i august dér (hvilket er grunden til, at nogle superstjerner er så ekstremt fine, friske og legesyge), er højre bred således overdådig, ekstremt moden og udstyret med fyldig sødme og bløde tanniner. De kan lagres i al evighed, til tider meget frodige, erotiske og rubenske. Og jo bedre den lokale vandforsyning i terroirerne var, jo mere moderat soludsættelsen var, eller jo bedre vinbøndernes løvbeskæring var, desto friskere, mere delikate og finere er vinene. Meget modne overalt, men forskellen i friskhed og delikat finesse kan være meget stor. Højre bred er således meget heterogen; spektret spænder fra supermodne klassikere med friskhed til fyldige, tanninrige og overcharmerende opulente vine.
Den venstre bred var derimod velsignet med op til 100 mm regn i anden halvdel af august, hvilket gav en genopblomstring af alle vinstokke, efterfulgt af en tør september frem til den perfekte høst. Hvor terroirerne var lerholdige og vandlagrende, dominerer her klassiske, modne og tanninrige vine. Her kan man sammenligne 2020 med en mere tanninrig og moden version af 2016 og 2010. I Médoc skyldes heterogeniteten snarere for tørre, sandede terroirs og den deraf følgende tørkestress og vækststop med en endelig umodenhed.
Konklusion
Efter to uger i Bordeaux tegner 2020 sig stadig tydeligere: De helt modne vine fra ler- og kalkjordene er ubesværede delikatesser, men det er kun i Médoc, at de forventede superklassikere finder sig. På dette punkt vil 2020, trods de endnu højere, supermodne tanninniveauer, bestemt ikke overskygge 2016 som et klassisk monument for evigheden. Også det ekstremt spændende år 2019 – mit »bedste nogensinde« – vil i sin unikhed ikke blive gentaget på samme måde. Fordi Girondes venstre og højre bred er så forskellige, er 2020 for mig samlet set snarere en kombination af 2016 og 2010, lidt af 2019, det ekstremt charmerende, men alligevel tanninrige chokoladeår 2018 og det utroligt charmerende og lækre år 2015 med sine smørbløde, modne tanniner og samtidig forbløffende drikkefriskhed
2020 er ekstremt koncentreret og tanninrig, men samtidig utrolig fin, har en betydelig dybde og er allerede nu perfekt afbalanceret mellem fløjlsagtighed og friskhed. 2020 kan derfor drikkes langt tidligere end 2016 og 2019, ja, endda end 2018, og den har takket være sin supermodne mængde tanniner – som jeg aldrig før har smagt så modne – alligevel potentiale til en evigt lang levetid. 2020 er et fuldstændig ubesværet, stort »Everybody’s Darling«-år, som aldrig før har været så markant.
De bedste grunde til 2020
Man må under ingen omstændigheder gå glip af 2020, for de bedste vine fra 2020 repræsenterer den perfektion, der tidligere altid manglede i legenderne fra 1945, 1961, 1982, 2005 og 2010. 2019 er og forbliver for mig, set på tværs af alle Bordeaux-vingårde, det dramatisk frisk-modne og spændende »bedste nogensinde« år i historien indtil nu, mens 2016 for mig, set på tværs af alle vingårde, forbliver perfektionen inden for moden klassik, det chokolade-fløde-år. Det lækre år 2018 har for altid flest bedømmelser på 94 point eller derover, men topvinene fra 2020 genopfinder og overgår de tidligere legenders superlativer på en måde, der aldrig før er set i denne jordfremmede udformning. 2020 er i de bedste tilfælde et totalt ubesværet år præget af hedonisme og skabt til den evighed, der begynder allerede tidligt.
Blandt de store opdagelser kan helt sikkert nævnes Clos Louis fra Castillon, Tertre de la Mouleyre, Jean Faure og Coutet fra Saint-Émilion, Guillot Clauzel fra Pomerol, Haut Musset fra Lalande, Seguin fra Pessac, La Gurgue fra Margaux, Julia fra Pauillac, Capbern fra St. Estèphe, du Retout, Doyac og endnu en gang Julia fra Haut-Médoc, Carmenère og den fremragende Clos Manou fra Médoc.
Årets vin er for mig et trio bestående af Palmer, Haut-Brion og La Mission foran Mouton, Pichon Comtesse, Montrose, Ducru, Cheval, VCC, Clos Louie og Tertre de la Mouleyre.
