90 procent Merlot, 10 procent Cabernet Franc. Kun 0,4 hektar oppe på plateauet. Yderligt små udbytter fra biodynamisk dyrkning. Under 1200 flasker fra kalkundergrund med flintlag, altså flint. Vinstokkene der blev plantet i 1961. De er altså 65 år gamle og har ekstremt dybe rødder med meget små udbytter. 1.000 liter fra 0,4 hektar – det er virkelig ekstremt. Denne flintbakke har i evigheder været en del af Pascals bestand, men han ønsker, at Clos Louie fra 2025 skal være endnu mere præget af finesse, og derfor har han taget denne lille og fantastiske, men helt anderledes vinmark ud af sortimentet. Alkoholindholdet ligger her på 13,7 volumenprocent. Høsten fandt sted den 16. september i ét stræk. Det særlige er den høje andel af Merlot og flintjorden på kalksten. Noget, der er markant anderledes end Clos Louie og derfor altid har været en del af Clos Louie, men som på grund af den høje Merlot-koncentration ikke harmonerede helt perfekt med den ældgamle Cabernet Franc. Men som en enkeltcuvée er den simpelthen så storslået! Vinen fremstår sortrød i glasset. En helt anden duft end Clos Louie. Merlot’en er helt klart i forgrunden. Kraftfuld og tæt – Pomerol-stil! Rig, men ikke fed. Fyldig sort kirsebær, brombær og cassis, og alligevel er den smørblød. I munden sort kirsebær, maracuja, mango, appelsinskal, lys lakrids og Nutella. En typisk, ultrafin Merlot. Ja, det er simpelthen en ekstremt elegant Pomerol-stil her fra Castillon. Ikke så mangfoldig som selve Clos Louie, men snarere monolitisk. Fantastisk længde, fantastisk fylde! Ja, jeg holder fast: Det er Pomerol-vinen fra Castillon, meget sammenlignelig med Evangile, men heldigvis med mindre nyt træ. Men af helt stor klasse! Vinen holder sig i minutter og ruller igen og igen op med en smuk, stenet eftersmag. Den sorte kirsebær forbliver den dominerende smag, suppleret med violer. En meget elegant vin med silkeagtige, fløjlsbløde tanniner. For mig er den ganske anderledes og ikke bedre end selve Clos Louie, men også meget stor. Og 1.200 flasker om året er virkelig en sjældenhed, og den manuelle, biodynamiske arbejdsindsats der er enorm. Vingårdsmanden selv, Pascal Lucin, vurderer vinen en anelse højere end Clos Louie, mens jeg ser det omvendt. Men Pascal ved jo, hvor meget og hårdt han har måttet arbejde for denne Merlot, og at arbejdet for blot 1.200 flasker egentlig var vanvittigt. Derfor er La Cote dyrere end Clos Louie. Men i sidste ende er det vinnyderen, der afgør, om han foretrækker La Cotes Evangile-stil eller Clos Louies VCC-Ausone-stil. Jeg er meget glad for, at han gav mig halvdelen af sin høst!
