Vi kender rosé på Grand Cru-niveau fra Viña Tondonia og Sylvain Pataille, og senest siden Aldingers geniale Trollinger-vin ved vi, at sådan noget også findes i Tyskland. Ren Spätburgunder, spontangæret og modnet i brugte barriques. Lidt længere macerationstid på fire timer for at give lidt mere tanninstruktur. Kun en meget svag lyserød farve. Den let vilde duft er i ordets bogstaveligste forstand en knaller: Først møder man den fint røgede krudtreduktion, som vi allerede kender fra Julians hvide vine. Derefter en kølig havbrise – ja, næsten lidt som en østersskal, grapefrugt, og med hindbær og rødbær også et tydeligt strejf af røde bær. I munden slår den knivskarpe syre sammen med de fine tanniner virkelig igennem. Sikke et genialt spil med denne gribende tekstur. Man leder forgæves efter charmerende frugt her – det er en kraftfuld, intens vin. Alt strammes sammen, så ultrapikant er denne rosé, wow! Surkirsebær, salt hindbær, igen lidt grapefrugt, men derefter også utroligt meget kalkagtig fasthed. Kompromisløst karg og salt-mineralsk, lang og vibrerende. En intellektuel, stenet rosé, som man er nødt til at fordybe sig i. Jeg anbefaler at drikke den i løbet af aftenen fra store glas og følge med i udviklingen. Det er ikke en simpel rosé, man bare slurper ned på terrassen, men det havde jeg heller ikke forventet af Julian Huber. Den er efterhånden blevet en fast del af Hubers sortiment, som man ikke længere kan forestille sig uden!
