Lobenberg: Endnu en sådan hentydning i vinens navn. Pinot Noir, der er både et mysterium og et vidunder. Også for Bruce Jack, der som »power-vinproducent« på en eller anden måde ikke rigtig passer til Pinot Noir. Og så giver han også her fuld gas. Gæret med Rappen, ligesom Dujac. Men med det nye franske træ og en anseelig alkoholprocent bliver det som Beau Freres fra Oregon. Appelsinskal med en blanding af kirsebær, jordbær og hindbær, dertil tanniner, træ og masser af kraft. Hver slurk er en oplevelse, og hver duft er en lille åbenbaring. Efter en time er jeg nået til Sine Qua Non. Manfred Krankel og Bruce Jack er jo ikke kun af samme kraftfulde type, men også »all in«-vinfilosofien forener de to. Hvis Parker personligt i sin alder skulle opdage denne type, vil det her gå gennem taget. Nej, det er bestemt ikke min yndlings-Pinot – jeg forbliver tro mod Bourgogne eller Pfalz med Fritz Becker – men jeg er dybt imponeret her. Og en gang imellem under jeg mig selv denne oplevelse. 95-96+/100