Den ret violette farve lover en tendens til kirsebær, til Frankrig. Men den første duft er af jordbær, men vilde jordbær, ikke noget syltet eller slikagtigt. Den understøttes af vilde urter og trækker næsen dybere ned i glasset. Og så dukker kirsebærret pludselig op. Vidunderligt fine røde og endda sorte. Selv om det veksler med jordbærret, får kirsebærret overtaget. Måske er dette den perfekte balance. Dele af denne vin vokser på den anden side af grænsen i Frankrig og viser måske "det bedste fra begge verdener". Ikke mere tvivl i munden. Fuld af kirsebær. Med tryk og tannin og kalk. Det er her, jorden viser, hvad den kan. Vi smager kirsebærsten, men også stenmel. Meget fine bitre smagsnuancer dækker munden. Syren har en indre spænding, som altid holder sammen på det hele og holder det lige. Ikke så legesyg. Meget ligefrem, men også muskuløs. Ikke en voldsmand, men heller ikke bare en dansende ballerina. En kompakt kirsebærsmag skyller hen over tungen. Kræver mere. 92/100
