En af verdens mest spektakulære vinmarker. Som et amfiteater omkranser den røde klippe en lille scene, hvor kun Riesling-druen giver så imponerende resultater. Rødderne slår dybt ned i ryolitgruset. Der er en konstant kølig brise i denne vinmark. Ryolitgruset er meget hård klippe, der næsten minder om flint. Porfyrlignende. Lige bag vinstokkene begynder klippemassivet, der omslutter dette amfiteater og fungerer som et kæmpe varmelager for vinstokkene. Vinene gæres spontant, og vinmarken dyrkes økologisk. Intens reduktionsnote, vildere og endnu mere røget end sidste år, røget og krydret, fin skiferduft, derefter lidt tonicvand, limeskal, mild Amalfi-citron, grøn abrikos. Næsen er den mest fyldige, intense og dybe af de tre GG’er Hermannsberg, Kupfergrube og Bastei, men i det unge stadium alligevel den mest utilnærmelige. Ikke desto mindre er dette ren Riesling-purisme. Helt modne, varme citrusfrugter, yuzu, pomelo, lidt slank melon i baggrunden, tydelig grapefrugt, appelsiner, flint, masser af citrongræs. Karg og alligevel meget intens i munden, også her disse elegante, modne, varme citrusfrugter med appelsinskal, grapefrugt og appelsinblomster. Karsten Peters siger, at dette er den køligste, fineste og mest filigrane Bastei, han nogensinde har lavet. Jeg kan kun sige, at den på en ubeskrivelig måde virker filigran og elegant og alligevel aromatisk moden, indtagende og rørende. En ekstrem vin, og alligevel slipper den én ikke med sin fængslende karakter. Fin tanninstruktur, enorm koncentration, alle reglere skruet helt op. »Felsentürmchen« fra Dönnhoff eller Schäfer Fröhlich er sammenlignelige, hvad angår den stenede karakter. Karsten Peters’ mesterværk inden for purisme og mineralsk udstråling. Den toårige modningsperiode klæder dette stenede monument mere end godt; den kræver meget tid for at udfolde sin dybde og substans, men så går det for alvor løs.
