Nogle få vinbønder i Tyskland, ved Ahr og i Franken, har stadig råd til den luksus, det er at lave en Frühburgunder. Frühburgunder spirer, som navnet antyder, tidligere og høstes tidligere. Den er dog ikke helt så tæt, ekstraktrig og kraftfuld som en Pinot Noir. Frühburgunder er altid mere delikat, finere. Men det er netop grunden til, at den holdes i live. Næsen viser hindbær, jordbær, lidt sorte kirsebær, lidt fad og toast. Meget fin og æterisk. Total legesyge også i munden. Hindbær, ribs, jordbær, lidt trækul. Så kommer der lidt sorte kirsebær. Stor syre, stor friskhed. Sten, salt til sidst. Længde. Og på trods af den aromatiske intensitet og tæthed er det stadig en delikat vin. Med denne vin kan jeg godt forstå, hvorfor man vil bevare Frühburgunderen, for den er noget i retning af en mere delikat, lettere udgave af en Chambolle Musigny. Så er der en smule krop til sidst, endda en smule hyben og surkirsebær. God tæthed. Denne vin er meget speciel, unik. Jeg hælder selv mere til Pinot Noir, helt klart. Men jeg forstår meningen og passionen bag denne vin. Meget idiosynkratisk og meget unik. 96-97/100 96-97/100
