Disse 6 hektar, der blev plantet i 1989, ligger lige ved siden af Domaine de Chevalier, da de hidtil har været en del af den primære vin og dermed blev dyrket af Domaine de Chevalier. 10.000 vinstokke pr. hektar. Plantet for næsten 30 år siden af Domaine. Et udbytte på under 500 gram pr. plante – det er det absolutte topniveau. Familien Bernard fra DdC forventede, at dette areal en dag også ville komme i Domaine’s besiddelse. Den nye ejer, der imidlertid købte disse 6 hektar sammen med 80 hektar skov og enge (DdC ønskede dog kun at købe vinmarken og fik derfor ikke tildelt kontrakten), var i denne sammenhæng ikke interesseret i at forpagte arealet, og derfor har Château Léognan i dag 6 hektar topvinmarker med en gennemsnitlig vinstokalders på godt over 25 år samt pleje og økologisk vinmarksdrift fra Domaine de Chevalier. Sikke et grundlag! Disse 6 hektar består af 70 % Cabernet Sauvignon og 30 % Merlot. Vingården er dog ikke certificeret som økologisk, selvom den drives økologisk, da den først for nylig blev udskilt fra Domaine de Chevalier. Alkoholprocenten i 2018-årgangen er trods den varme sommer forbløffende lav og ligger knap under 13 %, hvilket dog er den angivne alkoholprocent på etiketten. Den første indtryk af aromaen er allerede ret ekstrem i sin frodighed og fylde – ikke varm, men ekstremt frugtig. Det er en frugtighed, der er langt mere intens og markant, end jeg oplevede i den stilfulde 2016-årgang, altså snarere en 2017-årgang i »Plus«-udgave. Et ekstremt koncentrat med smørbløde og silkeagtige tanniner. Superfin smag! Cassis og røde ribs, blomme, kirsebær, næsten lidt burgundisk. Derudover også sød, men slet ikke fed, snarere æterisk. Der kommer skovhindbær til, lidt slåen, fine provencalske urter. En usædvanlig charmerende og duftende fadprøve, der i denne intensitet snarere minder om 2015, men koncentrationen er langt højere. I munden fin, lys chokolade, ja snarere praline, et strejf af Nutella, lidt hasselnød og valnød og igen den fine hvide chokolade over skovhindbær, lidt skovjordbær og sød kirsebær. Intet overmodent, men ret perfekt i denne åbne frugt, der udstråler en utrolig charme – også her igen minder den om 2015. Ikke så stilfuld som 2016, ikke så fremtrædende i tannin og syre som mange 2010-årgange, selvom denne årgang sagtens også kunne have været en inspirationskilde hertil. En vin med dramatisk spænding og koncentration og samtidig vidunderlig elegance, men først og fremmest med en ekstremt udtalt charmefaktor kombineret med finesse og lavt alkoholindhold. Jeg tror, at 2016 i sidste ende rammer vinens karakter bedst med lidt mindre stilfuld elegance og mere indre spænding og koncentration. Et perfekt år. Alt stemmer, og alligevel behøver man ikke at falde på knæ, som det var tilfældet i 2010 med mange vine og i 2016 også hos dette hus. Under alle omstændigheder en fremragende succes for dette château og et bevis på den næsten perfekte årgang 2018.
