Det unge ægtepar Barraud arbejder også på andre vingårde. Richard er vinmarksforvalter på Château Haut Batailley i Pauillac. De to entusiaster begyndte først i 2006 at dyrke deres 3,5 hektar vinmarker i Médoc, nord for Pauillac. Château Carmenere, der ligger i den øverste del af Médoc, har i nogle år haft en optisk sorteringsmaskine, som længe har været kendt i den øverste kvalitetsklasse i Bordeaux-området. Den er laserstyret og sorterer ved hjælp af luftstråler. Denne brugte maskine stammer fra Ducru-Beaucaillou, hvor man har anskaffet nyere teknologi. Det medfører, ud over den manuelle udvælgelse, yderligere 10 procent udsortering af druer, der ikke er fuldt modne. Perfektioneringen skrider stadig fremad hos Richard. Han er i bund og grund en lignende ekstremist som Stephane Dief på Château Clos Manou. Ekstrem vinmarksarbejde kombineret med ekstrem manuel udvælgelse og efterfølgende optisk udvælgelse. En af de absolutte superstjerner og alligevel fuldstændig ukendt. Vingården arbejder fuldt ud økologisk både i kælderen og i vinmarken. Det rådgives af den bedste ønolog i hele Médoc, Eric Boissenot, som også rådgiver og vejleder alle Premier Crus. Druesammensætningen er 66 procent Cabernet Sauvignon, 19 procent Merlot og 15 procent Carménère, en druesort, der også giver denne vingård sit navn. Den tilfører en uventet krydrethed og autenticitet. Vinene fra denne druesort er særlige, karakteristiske og udtryksfulde, men generelt ikke så populære blandt vinproducenterne, da udbyttet er lavt, bærrene meget små og aromaen dominerende. Carménère er tanninrig og frem for alt udtryksfuld. Kvalitetsentusiasterne er vilde med druesorten. Året 2019 startede her helt oppe nordpå tørt og varmt med en normal blomstring, dog med begrænset vandforsyning. I begyndelsen af juni var blomstringen afsluttet, og den efterfølgende juli var varm og hed. Havde der ikke været en køligere periode i midten af august med omkring 12 millimeter regn, kunne året være blevet en katastrofe. Denne kølighed og regnen i august gik over i en varm og tør september med generelt lave regnmængder. Først i anden halvdel af september faldt der igen 30 til 60 millimeter regn, så vinmarkerne kunne genoptage arbejdet. De følgende uger var varme og tørre – nærmest perfekte. Årgangen er præget af den lange stilstand i de alt for tørre perioder. Det hele har dog reddet årgangens syre og friskhed, samtidig med at frugten er meget moden. Det ekstremt store antal soltimer i 2019 har præget årgangen. Vinene er usædvanligt klare og modne, men aldrig overmodne. Høsten fandt først sted i begyndelsen af oktober, og trods den høje modenhed udviste druerne en uventet friskhed. Næsten overraskende i et år, der samlet set allerede var ret middelhavspræget. For Carmenere gæres alt derefter i beton, naturligvis spontant. Derefter følger modningen og den malolaktiske gæring i fade af forskellige størrelser, barriques, tonneauer og halvfade. Vi taler dog her om træ, der har været brugt mange gange. Alt i alt en god blanding af forskellige fadstørrelser, træsorter og byggeår. Næsen byder først og fremmest på hyldebær og slåen, suppleret med sødlig eukalyptus og lakrids. Den udviser en anseelig fylde og samtidig en garrigue-agtig urtekrydderi, der overrasker. Alt dette blandet med blåbær, sort kirsebær og cassis. Næsen udstråler krydderi, sort frugt og moden sødme. Til gengæld næsten en skiferagtig surkirsebær, alt sammen i det sorte, krydrede område. Lakridsen i næsen er salt og sød på samme tid; alt er enormt, tæt og rigt. Lidt californisk, minder en smule om Ridge Monte Bello. I munden lavendel, violer, rosenblade og igen lakrids, en let bitterhed af hyldebær – typisk Carmenere. Mynte, indkogt sort kirsebær og lidt sød brombær og blåbær med tørrede surkirsebærskaller, igen lidt bittert, sorte oliven. Det hele forbliver alligevel meget friskt, krydret og legesygt. Her bliver det klart, at vinen vil have brug for nogle år. Den er mindre tilgængelig end 2018-årgangen, helt klart ikke bedre, blot lidt mere spændingsfyldt og spændende. Samlet set mere ekstrem i sin vekslen mellem pikante noter, sødme, tannin og modenhed. Men den står helt klart i forlængelse af den store årgang 2016, som også årgang 2018 var en del af. En friskhed, der kommer fra den modne frugt. En genial kraft og tæthed, som dog tøjles godt af denne immense garrigue-krydderi, de lakridsagtige blåbær og den sorte kirsebær, der svømmer i syre. En meget egenrådig og individuel vin. På grund af sin Caménère-dominans er den mindre arketypisk for Médoc end de to storslåede konkurrenter Doyac og Clos Manou, men den står ikke det mindste tilbage for dem – tværtimod. Anderledes i sin varme og smeltende karakter, men på samme høje niveau som Clos Manou! Man skal blot fortælle køberen og samleren, at dette netop ikke er standard-Médoc – det er ikke noget fra hylden. Mens jeg noterer dette, kommer Caménère langsomt tilbage i form af sød Amarena-kirsebær og salt lakrids med sort kirsebær, bitter hyldebær og sort oliven. Det er virkelig forbløffende god, egenrådig vin med enorm tæthed, kraft, smidighed og stor varme. 2019 er desuden så pikant i samspillet mellem friskhed, tæthed, modenhed og frugt, at den allerede fremstår betagende stor og uhyre, ja, forbløffende prisvenlig. Richard Barraud har med rette modtaget den eftertragtede »Coup de Coeur« fra Guide Hachette for denne vin – uden tvivl DEN fornemmeste pris i Frankrig!
