Pannobile, Comondor, satsningen på Blaufränkisch og senere på Leithaberg. Meget af det, der i dag naturligt indgår i Burgenlands vinidentitet, blev her taget med i betragtning og fremmet ret tidligt. Da Hans Nittnaus overtog vingården i 1985, var den store østrigske rødvin stadig ret tydeligt inspireret af Bordeaux. Cabernet, Merlot, nyt træ, ordentlig kraft – sådan var tonen dengang. Også Nittnaus fulgte i første omgang denne vej. Så kom Blaufränkisch fra Ungerberg ind i billedet, og pludselig stod det klart, at det mest spændende svar måske lå lige foran døren. Derudaf udviklede Comondor sig i 1990, som den dag i dag er en af husets store klassikere.
Pannobile og blikket rettet mod oprindelsen
Lige så vigtig var grundlæggelsen af Pannobile. Hans Nittnaus var en af de drivende kræfter bag denne gruppe af vinproducenter fra Gols, der igen satte fokus på lokale druesorter og oprindelse. Og han var også med fra starten hos Leithaberg. I slutningen af 1990’erne begyndte han at beskæftige sig intensivt med vinmarkerne omkring Jois og samtidig med en helt anden side af Burgenland: muschelkalk, skifer, kvartsit, et køligere klima og en markant mere mineralsk karakter. I dag udspiller Nittnaus sig derfor på to ret forskellige scener. Rundt om Gols dominerer varmere, sandede, lerede og grusede jordarter med et stærkt pannonisk præg. Ved Leithagebirget omkring Jois bliver det mere stenet, køligere og strammere. Netop denne spænding går igen i mange af de bedste vine: Modenheden er der, solen også, men under det hele er der altid syre, krydderi og kant.
Blaufränkisch som den røde hovedrolle
Blaufränkisch er helt klart den røde hovedrolle. Og netop på Leithaberg viser Nittnaus, hvor fint man kan skelne mellem de forskellige oprindelser. Jungenberg på skifer, Gritschenberg på kalk, Altenberg og andre parceller. Vinene adskiller sig ikke ved mere ekstraktion eller mere træ, men ved jordbund, struktur og deres helt egen energi. Burgenland kan levere kraft, ingen tvivl om det. Men Nittnaus har længe vist, at det lige så godt kan levere præcision.
Biodynamik uden dogmer
Også i vinmarken var Hans Nittnaus tidligt konsekvent. Biodynamisk dyrkning er her ikke en nyere trend, men har i mange år været en del af grundfilosofien. Hans var desuden blandt initiativtagerne og stiftende medlemmerne af respekt-BIODYN. I 2026 forlod vingården gruppen i god forståelse, men ikke som et brud med biodynamikken, snarere som et skridt, der passer til en virksomhed, der ikke gerne lader sig binde af en fast opskrift. Håndplukning, spontan gæring og så få indgreb som muligt i vinkælderen er alligevel for længst blevet en selvfølge.
Den næste generation tager over
Og så er der den næste generation. Martin og Andreas Nittnaus samt deres kusine Lydia har i de seneste år løftet vingården op på et helt nyt niveau. Martin startede i 2015 med en lille vinmark ved navn Manila og en stor lyst til at eksperimentere. Det resulterede i en helt egen, mere fri linje med vine som Manila, Elektra og Spektra – delvist gæret på most, ufiltreret, med meget lidt svovl og bevidst mindre konventionelt tænkt. Det spændende ved det er, at disse vine ikke står i modsætning til det, Hans har opbygget. De viderefører faktisk blot hans tanker. Mindre indgriben, mere oprindelse. Mindre opskrift, mere observation. Netop derfor virker det hele ikke som et generationsbrud, men snarere som det næste trin i den samme idé.
Furmint og Chardonnay – fremtiden for hvidvin
Samtidig får Furmint og Chardonnay stadig større betydning. Furmint tilfører især på de kvartsitrige jorder omkring Tannenberg en enorm spænding, klarhed og salt dybde. Chardonnay viser til gengæld, hvor godt Leithaberg også egner sig til burgundiske druesorter: Kalk, kølige beliggenheder og regionens stramme syre struktur giver den her klart mere spænding end fyldig bredde. For Nittnaus har Furmint længe været et af de mest spændende hvide svar på regionen, og Chardonnay supplerer denne idé på en helt anden, men lige så overbevisende måde. To sorter, to karakterer med potentialet til at præge den hvide side af Nittnaus endnu tydeligere i fremtiden.
Derfor er det i dag svært at sætte Nittnaus i en bestemt kategori. Comondor og Pannobile på den ene side, Manila og Spektra på den anden. Gols og Leithaberg. Varme og kølighed. Tradition og en konstant trang til forandring. Det er netop denne spænding, der gør vingården så fascinerende. Og måske er det netop det, der er den røde tråd hos Nittnaus: Her holdes traditionen ikke i live ved at bevare den så uændret som muligt, men ved at sætte spørgsmålstegn ved den igen og igen.