Ifølge Tim Fröhlich bliver 2024 et fantastisk år, næsten for godt til at være sandt. De steder, hvor der ikke var frostskader, var forholdene så vildledende gode, at man måtte passe på ikke at lade sig lulle ind i en falsk tryghed. Perfekte druer i Bockenau, kun i Schloßböckelheim var der store tab, Felsenberg er meget lidt, Kupfergrube er et totalt tab. Sommeren var moderat, ikke for varm, med nok regn til, at der altid var vand i jorden. Da Tim havde plantebeskyttelsen under kontrol, var det grundlæggende relativt afslappet hen over sommeren, som så igen blev lidt køligere hen imod modningen. Høsten begyndte først i slutningen af september, for Riesling endda først i begyndelsen af oktober, altså en ret sen, nærmest »normal« høst. Meget stort arbejdstidsforbrug med afblading og plantebeskyttelse på det rigtige tidspunkt, til gengæld kunne der høstes næsten perfekte druer. Weißburgunder "R" kommer fra stejle skråninger med rød skifer. En udvælgelse af de mest kargede dele af vinmarken og de ældste vinstokke, altså en vinmarksselektion. Tidligere var det for det meste et udvalg af de bedste druer, men nu er det virkelig et udvalg af kun de ældste vinstokke. Hele druer mæskes og har en lang mæsketid, derefter presses druerne, ren spontan gæring, overvejende i 500 liters tonneaux. Lagring på gæren indtil sommeren. Ingen malolaktisk gæring for at bevare livligheden og for ikke at blive for bred. Vinstokke over 45 år, vinmarken hører til Stromberg, men har et lidt mindre stejlt dalområde. Let filtrering, da der ikke foretages malolaktisk gæring. I næsen kommer der et let strejf af flintagtig reduktion, og man skal virkelig lægge sig i selen for at få det frem i en Pinot Blanc. Her skal man bruge druerne fra de mest kargede, stejle parceller. Minimale udbytter, hvilket giver den en dejlig tæthed. I denne stil uden malolaktisk gæring har den dog også en enorm kraft og en fin syrlig friskhed, der udvisker træet og får koncentrationen til at virke elegant og poleret. Mørk, røget krydderi med ristet brioche, et strejf af saltkaramel, men ingen fylde, derefter gul pære, gule blomster. Reserve-varianten fra de mest kargede rødskifer-parceller er allerede én til én et terroir-materiale med brutal salthed og denne klippeagtige finesse. Jeg er forbløffet over, hvor gode Bourgogne-vinene fra dette for druesorterne ret vanskelige år er blevet. Yderst elegant og alligevel med så meget spænding, at øjnene trækker sig sammen. Topvin!
