Frédéric Garrabou gjorde stort indtryk på os allerede ved den første smagning. En af vores mest spændende opdagelser fra Sydfrankrig, fordi vinene på en eller anden måde smager meget mere som burgunder – i hvert fald mere nordligt – end vi er vant til. Det ser man jo ofte fra de højtliggende områder i Roussillon, men når man hører om Garrabous vinbaggrund, giver det hele meget mere mening. Han har nemlig ikke lært sit håndværk hjemme i Limoux, men i Bourgogne og Bordeaux. Derefter arbejdede han hos nogle af Bourgognes førende producenter, herunder blandt andet A&F Gros i Pommard. Bourgognes store cru’er og deres parcelpræcise terroir-filosofi har været hans skole. Derfor var det klart, at når han vendte tilbage til syd, skulle det være efter burgundisk skik: én druesort, én mark, én vin. Her i Limoux er det naturligvis ret usædvanligt. Han har søgt efter køligere terroirs, ofte med en let nordvendt eksponering, for at gøre retfærdighed til sit mere nordlige præg. Økologisk vinavl og alt håndplukket. Også i vinkælderen arbejder han nøjagtigt som hos Anne Gros. Direkte presning af de hvide vine, kort gæring på mosten i træ for de røde, alt sammen spontant, hvorefter vinen lagres direkte i brugte, mellemstore Bourgogne-tønder i omkring et år indtil næste høst. Ren Pinot Noir, nordvestlig eksponering, ler-kalkjord med kalksten, der stikker frem nogle steder. Denne jordens karghed mærker man i vinen, for den er lidt ru i kanterne og har sikkert brug for et par år i sin reduktive spænding. Surkirsebær, mørke, knudrede, syrlige skovbær, lavendel og røg. Smagen er lige på og hårdt, så meget at man undrer sig over, hvordan denne vin kan stamme fra det dybeste Sydfrankrig. Pikant friskhed, der får øjnene til at smalle, kirsebæragtig og meget ren og slank. Lang og intens, med en let rustik tanninstruktur. En fyrig og fast Pinot, der fremstår forbløffende kølig!
