d’Eugenies 1,3 hektar store parcel i Clos de Vougeot ligger på den øverste del af bakken, til venstre for slottet. Jorden i den øverste del af parcellen består af ler-kalk, mens den nederste del er præget af lerslam. Førstnævnte giver mere tannin og længde, mens den mere lerholdige del sørger for en rundere frugt. Også Clos de Vougeot får samme behandling som alle Grand Cru-vine hos Eugenie. Det vil sige fire til fem dages koldmaceration, derefter spontan gæring i åbne trægæringskar – endda med 70 % uafstilkede druer – og modning i 75 % nye barrique-fade. Clos de Vougeot er en meget omstridt Grand Cru. De bedste vinproducenter fremstiller her vine, der hører til blandt de absolut bedste i Bourgogne. Afhængigt af parcelens beliggenhed og vinproducentens evner kan resultatet dog også ende i midterfeltet. Hos Eugenie får man altid Clos de Vougeot som den sidste vin at smage, for den er som regel den mest sammenvævede, tætmaskede og reduktive vin i sortimentet. Den har en nærmest mystisk spændkraft, der holder den sammen som en ekspander. Det er ikke en fed, overdådig Clos de Vougeot, som der jo også findes – nej, tværtimod. Men den er aromatisk, med et tæt strejf af grafit i næsen, frisk asfalt og tobaksblade. Derunder ligger en krystalklar, meget gennemsigtig surkirsebær med kun ganske fine mørke undertoner. Alt er fint vævet sammen og tætmasket. Som en sprinter i startblokken, der bare venter på at skyde af sted. I munden skyder den så også af sted, for her kommer der overraskende nok lidt mere charme end forventet. I 2019 viser selv Eugénies Clos de Vougeot sin hedonistiske side. Ved det første møde med tungen dominerer kun saftigheden, mens cremede blåbær og cassis løber over smeltet kaffechokolade. Men charmeoffensiven indhentes hurtigt af den intense, kridtagtige tanninstruktur og den betagende friskhed, der igen lader vinens herbe, stenede karakter skinne igennem. Smagen fremstår heller ikke på nogen måde fed, trods den enorme koncentration. Den forbliver fin og præcis, rig på energi og spænding. Lang, lang eftersmag af brombær, kridt og grafit. Hos Grivot er Clos Vougeot i år en aromatisk bombe, hos Eugenie som altid lidt mere tilbageholdende, men med genial finpudsning og en slankere karakter typisk for højtliggende vinmarker. Jeg er sikker på, at et årti med modning her vil få gnisten til at blusse op med fuld styrke.
