Naturligvis biodynamisk vinmarksarbejde, spontan gæring og som altid modning i gamle 1000 liters fade. Smagt direkte efter Marienburg, som kommer fra grå skifer, er dette topvalg fra Fahrlay-terrasserne med blå skifer et ægte paradigmeskift. Den våde sten kommer først ud af glasset, den rammer dig næsten i ansigtet. Vinen er meget kraftig, meget intens, en kondenseret skifereliksir. I Fahrlay-vinmarken er de øverste terrasser beplantet med gamle vinstokke, hvoraf mange har en enkelt rod. Helt blå skifer, meget hård, lidt fugtig klippe, der producerer meget salte, golde og stenede vine. Fahrlay-terrasserne er helt sydvendte med kun terrasserede parceller. De enkelte terrasser behandles forskelligt alt efter deres modenhed. I nogle tilfælde er der flere timers maceration under presningen ved et maksimalt tryk på 0,4 bar, men det er kun på grund af den langsomme presning. Vi har en lidt køligere fortolkning i 2024 end 23 og 22, den er mere som 2021, men har mere smidighed, er mindre freaky. 2024'erne er meget afbalancerede og minder mig lidt om de kølige 2004 eller 2008, polerede, fine, uopildnede og rolige. Syrerne er smukt mejslede, slet ikke grønne. Ud over den spændende, meget stramme Fahrlay bevæger Fahrlay Terrassen sig i retning af mere sublimitet og lidt mere storhed. Frugten bliver dybere og rigere, med lidt mere mirabelleblomme, litchi, så limesaft og lidt vermouth. Klar som en klokke, men utrolig mørk og mineralsk. Det er som at drikke flint! På en måde den lidt finere, dybere version af den brutale Fahrlay, som ville give lidt mere indrømmelse til en Bourgogne-drikker. Ikke desto mindre er mineraliteten utrolig intens og kommer ganske puristisk og ufiltreret igennem i 2024. På trods af årgangens finesse og subtilitet finder jeg den enormt gribende og fuld af spænding. En vin for alle sanser. 97-98+/100
