I bund og grund er dette en tør hvidvin fra Palomino, dyrket på den kalkrige Albariza-kalkstensjord, som stort set er ren sten med lidt sandet lerjord. Tør, varm og intens. Mineraliteten i disse vine, som er stærkt koncentreret under det stærke sollys, er næsten sprængfarlig. For at tilføre vinen lidt mere smag og terroir fra bodegaen modnes den til en vis grad i de typiske sherrybotas under flor-gær ud over rustfrit stål. Men der er ingen infusion, det hele handler om smagen. Vinen åbner frisk og saftig med lysegul frugt mellem modne limefrugter og den lidt bitre hvide skal af en grapefrugt og ristet hvede. Der er også let provencalsk nougat, som kun udstråler en smule sødme. De stenede noter er mere dominerende. Kalkstøv og skrænter gennemsyrer næsen, og det samme gør friske mandler. I munden overraskes man af en næsten endnu større spændingsbue. Vinen dækker tungen med kalksten, østersskal, flint, en syrlig, sprød og tør passage, der ikke tager nogen fanger. Meget direkte som en Chablis, men med mere smag og varme i temperamentet. Du kan allerede mærke Andalusiens ild i ganen her, men den indfanges meget godt af den maritime mineralitet. Escribana forbliver klar som en klokke og bliver hængende i munden næsten for evigt. En perfekt introduktion til sherryernes verden uden at blive overvældet af høj alkohol og for meget smag. Den forbliver subtil og subliminal i sine krydrede noter, men viser tydeligt regionens karakter. Der kan næppe findes en bedre ledsager til bacon, skinke og saltede mandler på bordet end en vin som denne. Dette er spansk tapaskultur i flydende form.
