Ried Stein er en rigtig outlier i Bernhard Otts portefølje - både geografisk og stilistisk. Mens de fleste af vinene er tydeligt præget af Wagram, ligger denne vingård i det nærliggende Kamptal. Og det er præcis, hvad man kan smage. På trods af den korte afstand har vinen en markant anderledes smag - køligere, mere aromatisk og med sin helt egen signatur. Geologisk set er dette en ægte mosaik af forskellige påvirkninger. Løss danner grundlaget, men nedenunder ligger en flerlags blanding af grusaflejringer fra et gammelt forløb af Donau, marine sedimenter og endda Gföhl-gnejs. Læg dertil et noget friskere mikroklima og humusrige jorde - og resultatet er en helt anden spænding end på Wagram. Det er straks tydeligt i næsen. Saftig, gulkødet nektarin, moden citrusfrugt og et meget subtilt eksotisk præg. Dette efterfølges af delikate urter, lidt blomsterkrydderi og en let stenet mineralitet. Åben, aromatisk, men samtidig meget fint afbalanceret. I munden er den typisk Kamptal i Ott's fortolkning: blød i munden, gulfrugtet og saftig, men med dybde og struktur. Frugten forbliver moden og nærværende, men ledsages af en smuk, let saltet krydring. Syren er der og giver friskhed, men forbliver altid i baggrunden og giver balance snarere end dominans. Det, der er særligt slående, er denne kombination af modenhed og slankhed. Vinen virker koncentreret, har substans, men forbliver elegant og flydende på samme tid. Mineraliteten er ret subtil, opbygges mere og mere med luften og giver vinen længde. Eftersmagen er tilsvarende lang, saftig og smagfuld, med gul frugt og en fin mineralsk eftersmag. En selvstændig Veltliner med mange lag, som viser, hvor spændende stilskiftet fra Wagram til Kamptal kan være - aromatisk, præcis og med masser af dybde.
