Jeg havde aldrig på forhånd forventet at blive så begejstret for min første vinrejse til den smukke alperepublik. Jeg har prædiket for venner, familie og kolleger lige siden: "Tag til Østrig!", for jeg blev simpelthen blæst bagover, og alle mine forventninger blev overgået. Okay, at sige, at mine forventninger ikke var høje, ville simpelthen være forkert. På den ene side var jeg fuld af nysgerrighed over for 2021-årgangen, hvorfra jeg allerede havde smagt nogle spændende vine - især fra Tyskland og Frankrig. Og på den anden side var jeg naturligvis meget spændt på at lære folkene bag disse meget individuelle vine at kende. Jeg ville også gerne opleve de berømte vingårde som Heiligenstein, Kellerberg og Edelgraben, som jeg tidligere kun havde kendt fra etiketterne, i virkeligheden. Og ja - Schnitzel, Mangalitza og abrikosdumplings var også en del af denne fantastiske rejse...
Kick-off på Casa Strobl
"Når Clemens Strobl inviterer os, er vi nødt til at tage af sted! Der er ingen vej udenom." Med dette motto i baghovedet var tidspunktet og udgangspunktet for turen allerede fastlagt, da den skulle begynde med en storslået premiere på arrangementet. Under titlen "Collective Terroir" inviterede Strobl-familien gæsterne til en slags messe på deres nænsomt restaurerede Wagram-ejendom. En perfekt organiseret vinpræsentation med 16 forskellige vingårde - næsten alle vores partnere - med fokus på at producere unikke karaktervine. Det var den ideelle mulighed for at få et godt overblik, da topvinslotte fra hele Østrig var repræsenteret uden undtagelse. I den forbindelse deltog jeg naturligvis også i Strobls' præsentation af årgangen. Og hvad kan jeg sige? Jeg er simpelthen helt imponeret over denne uafhængige stil. Rosen og Schreck er ikke et nyt DJ-kollektiv fra Wien, men geniale enkeltmarksvine. "Rosen", den krystallinske, gribende Riesling og "Schreck" en næsten burgundisk udseende Veltliner. For ikke at nævne "Hengst", som uden tvivl er en af de bedste Pinots i Østrig. Jeg vil gerne smage den blindt sammen med store Bourgogne-vine - jeg er sikker på, at den vil kunne følge med. Clemens og hans søn Lukas, som nu laver vinene her, har sørget for, at Wagram-regionen er på min observationsliste.
Kamptal og Kremstal
Fra Wagram fortsatte vi langs Donau og dens bifloder. Kremstal, Kamptal og Wachau var på programmet. Overordnet set blev alle appellationer her i 2021 særdeles godt modtaget. Eller for at citere Niki Moser: "Det er ikke så tit, vi oplever en høst, hvor man kan få druemateriale af så høj kvalitet ind på en så ukompliceret måde. Vinmagerens hjerte banker hurtigere!" Alle vinbønderne uden undtagelse havde strålende øjne, så snart de blev spurgt om årgangen. De kølige temperaturer i foråret førte til sen udspring. Den efterfølgende vegetationsperiode var også relativt kølig og længere end i de foregående år. Efter et par varme kraftår fik vinstokkene så at sige et lille pusterum, og druerne kunne langsomt nå deres perfekte fysiologiske modenhed. 2020 blev betragtet som et fremragende år her, og mange ser 2021 som en historisk årgang i dette århundrede.
Som Riesling-freak er jeg næsten lidt overrasket over, at Veltlinerne her gør så stort et indtryk på mig. Loimers Loiserberg er endnu et godt eksempel på en slank, sortstypisk, men alligevel meget individuel Grüner Veltliner. Som en 21er, bare med den ekstra friskhed. Det samme gælder Moosbruggers vine fra det traditionsrige Schloss Gobelsburg. En 21er Eiswein blev endda høstet her i marts. Den "nye gamle" kælder på Gobelsburg er et magisk sted, der fortæller en århundredgammel vinhistorie. Med "Tradition Heritage Line" gør Michael denne historie spiselig. En Veltliner-Riesling-cuvée, der er modnet i over ti år på store 2.500-liters fade. Vine, som sandsynligvis blev lavet her for et par årtier siden. Meget utraditionel stil, ekstremt dyb, med mange lag, baconsmag, tekstur og imponerende tæthed. Fantastisk!
En klar, men meget forfriskende kontrast er den franskfødte Charly Rol's lille garagevingård. Charly kommer fra Bourgogne, nærmere bestemt Marsannay, praktisk talt fra Sylvain Pataille's nabolag, som også er en af hans bedste venner. Det var kærligheden, der til sidst overtalte ham til at emigrere, og nu bringer han et frisk pust til Langenlois med sine fantastiske vine. Charlys erklærede mål er intet mindre end at hjælpe Zweigelt-druen med at få et bedre omdømme. Selv om han forfølger en burgundisk tilgang til sin stil, ønsker han bevidst at koncentrere sig om de lokale druesorter Zweigelt og Grüner Veltliner. Markus Langs energiske mesterværker er ikke mindre individuelle. Høstet tidligt, men ikke umodent. På den måde bevarer Markus friskheden i sine vine uden at gå på kompromis med smagen. Hans fokus er på Riesling og GV. Nogle af sidstnævnte er så krystallinske og gribende, at jeg var nødt til at spørge Markus, om det virkelig ikke var Riesling i glasset. Modnet i fade og amforaer i to år og mere. Den aktuelle årgang her er 2019 - freaky stuff i den mest positive forstand.
Som en stor finale og for at sætte stemningen for de næste par dage i Wachau inviterede Team Bründlmayer gæster til Heurigenhof. Willi Bründlmayer, Andreas Wickhoff og Thomas Klinger serverede en blindsmagning med nogle spændende højdepunkter. Riesling-flight'en med Heiligenstein og Dönnhoffs Hermannshöhle, begge 2020'ere, var særligt imponerende. Wow, hvilke monumentale vine det er! Spændende uophidsede, med sublim kraft og dybde, for mig på niveau. Og Grüner Veltliner fra "Ried Lamm" overraskede alle totalt med sin mørke røgethed og burgundiske struktur. Helt igennem strålende.
Wachau
Vi havde allerede læst og hørt en masse positive ting fra vinbønderne i Wachau. Nogle ser endda 2021 på niveau med den legendariske 1997. Måske en potentiel efterfølger til århundredets årgang? Vi får se...
Så vi ankommer til Nikolaihof, hvor den første most fra 2022 lige er kommet ud af pressen. Druerne ser perfekte og helt sunde ud, og den optimale balance mellem sødme og syre i den friskpressede juice er mere end lovende for 2022, hvilket allerede øger spændingen for næste år. Men tilbage til den aktuelle kollektion. At smage her er selvfølgelig noget helt andet, for på den ene side er der en række spændende, ekstremt friske 2021'ere i glasset, men på den anden side kan man også smage sjældenhederne og de sene aftapninger tilbage til 1997. Det gør Nikolaihof helt unik i Wachau. Her leves og praktiseres biodynamik holistisk. Tiden er en afgørende faktor her. Nogle fade tager simpelthen længere tid og fyldes først, når vinene er modne. Andre fødevarer fra biodynamisk landbrug spiller også en stor rolle her. I sine kogebøger skriver chefkok Christine Saahs om de positive kvaliteter ved at "lave mad med naturens kraft". Som et minde om mit første besøg er der en Wachau-kogebog med en dedikation, som jeg vil værdsætte. Jeg vil altid huske Nikolaihof som et fantastisk, varmt sted med særlige vine og særlige mennesker.
Vi går videre til Emmerich Knoll, som skænker os den ene storslåede 2021 efter den anden. Wow, jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har haft en så utrolig ligefrem Loibenberg Riesling Smaragd i mit glas. Loibenberg er normalt en af de varmeste vinmarker her, vinene har altid en lidt mere barok struktur, men 21'eren er simpelthen så utroligt krystallinsk, gribende og usædvanligt rank. Det samme gælder for Veltlinerne, som også er så fulde af spænding. Vinmageren stråler med rette. Vi går videre til Lucas Pichler, hvis Riesling fra Kellerberg efterlader mig målløs. Utrolig elegance og finesse, parret med tæthed og kraft. Intet er fedt her, bare fint. Kan dette måske kun toppes af Unendlich? 2021 var så perfekt, at der igen vil være to forskellige "Unendlich" - både en Riesling og en GV. For første gang vil disse dog blive lagret på fade i længere tid og vil først blive frigivet i 2023. Hvis du vil bygge bro over hullet indtil da, bør du prøve den fantastiske Dürnsteiner Ortswein.
Når man tænker på de store klassikere i Wachau, er der helt sikkert et navn, der straks dukker op i tankerne: Toni Bodenstein fra Weingut Prager. Toni er purist; botrytis har ingen plads i hans Smaragd- eller Federspiel-vine. I 2021 vil vi få endnu mere klarhed i vinene på grund af årgangen. Rieslingen fra Klaus-vinmarken har samme kølighed som en bjergbæk. Utrolig fin, kører bare på finesse. Mit personlige højdepunkt er dog Grüner Veltliner fra Liebenberg-vinmarken. En vin, som vi er særligt stolte af, da vi var i stand til at sikre os den eksklusivt. Et fælles projekt under arbejdstitlen "Liebenberg for Lobenberg". Det er betagende, så ultrapoleret og reduceret til det væsentlige. Ikke en højlydt vin, blot en stor, puristisk Veltliner.
De to stjerneskud på Spitzer Graben fortsætter i en puristisk retning: Grabenwerkstatt. Produktet af mange års venskab mellem Pfalz og Wachau. Her producerer Michael Linke og Franz Hofbauer en imponerende samling af ultramineraliserede vine i de kølige, bedste beliggenheder. Selv om det er ægte Wachau-riesling og GV, kan jeg ikke lade være med at lave en Bürklin-Wolf-sammenligning her. For i deres gribende stil er de slet ikke ulig de store Forster-rieslinger. Især vinen fra Ried Trenning, som er så ren, men alligevel så mørkt krydret og kølig. Genialt!
En afstikker til Burgund, er Burgenland!
Af sted til Blaufränkischs hjemland! Det forekommer mig, at det stadig er en druesort, som alt for ofte bliver misforstået, men hvorfor er det sådan? Hele verden skriger efter Pinot Noir, og den bedste Nebbiolo er nogle gange en af de mest eftertragtede vine i verden. Jeg synes, at Blaufränkisch deler nogle karakteristika med disse to druesorter. Det er ikke en påtrængende sort, som udtrykker sit respektive terroir ekstremt godt og med stor gennemsigtighed - hvis man lader den gøre det. Med den nebbiolo-lignende, karakteristiske tannin og en frisk syrestruktur. Den deler sin finesse og foranderlighed med Pinot på grund af det respektive terroir. Blaufränkisch er fantastisk, det beviser de bedste producenter.
Roland Velich med sin vingård Moric og selvfølgelig Hannes (Rosi) Schuster er utvivlsomt blandt de absolut førende i verden. Absolutte referencevine og uovertrufne i deres storhed. Krutzlers "Perwolff" er helt anderledes, men har også været ren Blaufränkisch i et par år nu. Det er store sager med ikonstatus, der som 20-årig endnu en gang er en af Østrigs store rødvine. Men en gruppe nye topproducenter er også ved at udkrystallisere sig her. Vinene fra Lichtenberger-Gonzalez bliver f.eks. stadig finere fra år til år. Selv Blaufränkisch fra Leithaberg er meget sjov, for ikke at tale om det store flagskib fra vinmarken "Edelgraben". Men denne druesort er også så vidunderligt alsidig, at den ikke kun kan producere burgundiske rødvine, men også store, sjove vine, som Martin beviser med sin Muschelkalk Rosé og "Bubbles" Pet Nat. Markus Altenburger har også et vidunderligt talent for mousserende vine. For et par år siden blev han inspireret af et besøg hos det legendariske champagnehus Jacques Selosse, hvis stil og arbejdsmetoder imponerede Markus så meget, at han forsøgte sig med en meget usædvanlig mousserende vin. Og hvis man smager blanken med den viden, giver det hele mening, for i denne lidt skøre, oxidative stil minder den virkelig en del om de store vine fra Selosse. En nyhed er den sene aftapning af 2007 Jois, en cuvée af Blaufränkisch med et lille strejf af Cabernet Sauvignon. En bevidst glemt tønde, som først blev fyldt i 2022, og som nu kommer på markedet med den perfekte modenhed. Jeg er glad for, at vi har kunnet sikre nogle få flasker af denne sjældenhed eksklusivt til det tyske marked.
Historien fortsætter med den biodynamiske vinmager Josef Umathum, som er meget tilfreds med 2021-årgangen. "Den klare frugt kombineret med høj koncentration og friskhed er enestående. Vi har sjældent været i stand til at producere så stor en årgang!" Der er stadig lidt tid til, at vi kan nyde de 21 rødvine her. Men du bør helt sikkert bygge bro over hullet med 2018 Cuvée Haideboden, som nu præsenterer sig så utroligt smukt. Claus Preisinger fortolker endnu en gang Blaufränkisch på sin helt egen måde. Hvis man skænker Bonsai i blinde, befinder man sig måske mest i Jura med denne ekstremt magre, helt frugtdrevne, lette stil. Med Blaufränkisch Bühl er det derimod mere sandsynligt, at du befinder dig i Piemonte. Vildt! 2019'erne fra Wachter-Wiesler er noget mindre vilde, mindre koncentrerede end 18'erne, men mere på det fine, meget polerede og elegante spor. De er måske lidt mere sublime, mindre højlydte og klart mere burgundiske i deres karakter. De udstråler en enorm friskhed og er alligevel tætte. Christoph Wachter beviser, at de ikke behøver at vige tilbage for sammenligningen med Piemonte ved simpelthen blindt at placere en Barolo fra Bartolo Mascarello ved siden af hans storslåede Eisenberg Alte Reben - begge fra 2015. Det samme gælder den virkelig store Ungerberg fra Paul Achs, der som 2020 er endnu finere end den strukturerede 2019. Franz Weninger foretrækker også enkeltmarksvine frem for store landsbyvine som Moric og Schuster. Hans Blaufränkisch kommer fra strålende vinmarker, som ofte ikke længere ligger i Østrig, men i nogle tilfælde på ungarsk jord. "Steiner" er et eksempel på, at imponerende enkeltmarksvine ikke altid behøver at koste en formue. Og Hochäcker er næsten helt sikkert et af de bedste rødvinstilbud nogensinde. Med Blaufränkisch er det stadig muligt. Det er altid utroligt imponerende, hvor alsidig denne druesort er. Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme at nævne den fantastiske kollektion af søde vine, vi fik lov til at smage på Kracher. 2021 var et usædvanligt godt år for de ædle søde Prädikat-vine fra Neusiedler See, som selvfølgelig stadig har en lang fremtid foran sig. Jeg nyder først rigtig disse vine efter tidligst 10 år, hvilket den fænomenale Welschriesling TBA fra 2012, som for nylig blev tildelt 100 Parker-point, er et godt eksempel på.
Det naturlige Østrig
Det er ikke længere nogen hemmelighed, at vores kære naboer fra Alperne er langt foran os, når det gælder "naturlig vin". Egentlig bryder jeg mig slet ikke om dette udtryk, fordi det mangler en præcis definition. Men jeg forstår det i det mindste som vine, der er så naturlige og usminkede som muligt. Som regel ufiltrerede, med ingen eller minimal svovltilsætning og helt individuelle. Jeg anser en økologisk eller biodynamisk tilgang for at være obligatorisk. Og fordi disse vine er så specielle, vil jeg gerne dedikere et lille afsnit til dem, uanset region, da jeg havde mange meget geniale "uklare vine" i mit glas under rejsen. Vi starter med Lukas Strobls Lust & Laune, hvor navnet siger det hele. En vidunderlig drikkelig, saftig og frisk indgangsvin, som straks afliver enhver skeptikers ubegrundede frygt for naturvine. Blandt andre Christoph Heiss beviser med sine geniale naturmarksvine, at vine i denne stil også kan være stedtypiske. Michael Wenzel har også gennemført et spændende eksperiment med os i stedet for en traditionel smagning. Han præsenterede sin nye Furmint-serie for os blindt med det formål at genkende vinene. Og ja, selv om det kræver lidt tid og øvelse, er det muligt at se, hvilken vin der kommer fra de gamle vinstokke, og hvilken der kommer fra lagerkulturen. Fascinerende! Fordi hans Pinot Blanc fra Edelgraben-vinmarken ikke overholder konventionerne, må Claus Preisinger ikke sætte en vinmark på etiketten, men han omgår det ved at angive vinmarkens navn indirekte, så at sige: ErDELuftGRAsundreBEN. Med rette efter min mening, for den har bestemt kompleksiteten fra en enkeltmarksvin.
Ewald Tscheppe fra vingården Werlitsch fremhæver også terroir-karakteren i sine tre forskellige "Ex Vero"-vine, som hver især kommer fra en vinmark med forskellig hældning. Det er så vidunderligt autentisk, for Ewald forklarer under smagningen, at han simpelthen giver vinene frie tøjler og ikke griber ind i deres udvikling. Han mener, at de bedste vine udelukkende skabes i vinmarken. Er det ikke imponerende, hvor "enkel" opskriften kan være? Jeg kan i hvert fald ikke holde op med at tale om den. Sidst, men ikke mindst, skal Gernot Heinrichs vine selvfølgelig nævnes, når man taler om "naturvin". Det, der sælges her i tunge lerflasker med farverige illustrationer, er absolut seriøs naturlig topklasse. Hvis du vil prøve kræfter med det, bør du starte med vinene fra "Naked"-serien. Hvis du kan lide den, så prøv "Freyheit", som jeg, der ikke elsker muscat, synes overraskende godt om i muscat-versionen.
Og det er også bemærkelsesværdigt, hvor fantastisk disse vine kan udvikle sig med lidt modenhed. Enhver, der smager "Weisze Freyheit" fra 2017, som i øjeblikket er til salg igen, vil forstå, hvad jeg mener. Og med en slurk "Glück" fra Werlitsch fortsætter vi vores rejse gennem det sydlige Steiermark.
Finalen: Styria Grand Cru
Hvis man kører ad de snoede bjergveje i det sydlige Steiermark tidligt om morgenen, kan man se dem - de smukke, tågedækkede dale, de lysegrønne vinmarker og de mystisk udseende skove. Hvis jeg kunne male en vinregion, ville det være det sydlige Steiermark. Undskyld, kære Wachau-vinbønder, men dette panorama fanger mig bare virkelig.
Enhver, der nogensinde har stået på terrassen ved Tements og kigget ud over de stejle skråninger ned i dalen, vil forstå, hvorfor der kan produceres så store vine her. Dette er Grand Cru par excellence! Ord og selv billeder kan næsten ikke beskrive, hvor overvældende dette landskab er. Høsten er også i fuld gang her på Tement, og mellem kvalitetstjek og telefonopkald har vi også annonceret vores besøg til en smagning. Men som sædvanlig er der ingen halve løsninger her. Alt er perfekt forberedt, da vi ankommer. De 21 vine er sprøde, rappe og dejligt friske. Her driver hverken sauvignon eller muskateller ud i kitschede smagsoplevelser, men alt forbliver ekstremt fint og delikat. Herefter følger de vidunderligt afbalancerede 2020'ere. Måske lidt mindre vild end de tætte, tætvævede og meget mineralske 2019'ere. Kronen på værket for de store 19'ere bliver reserveaftapningen. Utrolig kompleks med længde, tæthed og sprængfarlig spænding. En monolit i støbeskeen, men chapeau, det er ret spændende!
Vi fortsætter på Sattlerhof. Efter frokost går vi en tur gennem vinmarkerne med Alex Sattler - også her er modenhedstjekket bestået. 2022-druerne her er ikke kun fantastiske på papiret, de smager også godt.
2021 har også produceret meget fyldige vine med en meget nærværende, men moden syrestruktur - regionale og lokale vine beviser det. Som med Zement er de kommende Rieden-vine fra 2020 noget mere afslappede, men ikke mindre kraftfulde; de virker bare generelt mindre "drevne" end 2019'erne. Men også her hos Sattler er der et stort ikon fra 2019, Trinkaus, som man stadig venter spændt på. En gigantisk vin og - sammen med Tement's Vinothek - stort set det bedste, man kan lave på Sauvignon Blanc for mig. Ja, jeg ville ikke rangere en Silex fra Dagueneau højere. Til at knæle for!
Konklusion
Som allerede forventet er 2021 et stort år over hele linjen i Østrig. Spænding og finesse, kraft og struktur - alt sammen perfekt kombineret og i det helt rigtige mål. Det er ret stærkt. Men 2020 har også noget særligt. Det er meget givende vine, som er lige der. Fuld af frugt og måske med lidt mere charme end 21'erne, som simpelthen har brug for mere tid. Men jeg anbefaler alle at se nærmere på vinene fra vores smukke naboland. Fra stejle skråningsvine fra spektakulære vinmarker til finesserige Blaufränkisch-insidertips til nogle af de bedste naturvine i verden. Østrig har så meget at byde på, og ikke kun hvad angår landskabet, og mens jeg skriver disse sidste linjer, kan jeg næsten ikke vente til min næste rejse dertil.
