Ligesom Carsten Saalwächter, deraf analogien, kom Moritz Kissinger til en klassisk rhinsk-hessisk vingård sammen med sin far. Det var tydeligt fra starten, at Moritz ønskede at gøre mange ting anderledes og gå sine egne veje med hensyn til vinofil stil.
Han var fascineret af Nouvelle Vague i Bourgogne og Champagne, terroirvinene fra Jura, som arbejder meget mere med tekstur i deres bourgogner, end det har været almindeligt i Tyskland indtil i dag.
Det var hans forbilleder, og da han var veluddannet som indfødt i Geisenheim og havde mulighed for at arbejde på mange vingårde, bl.a. i Frankrig hos Cedric Moussé i Champagne, var hans stejle opstigning til en vis grad forudbestemt - det overrasker i hvert fald ikke mig, da jeg allerede kendte Moritz godt. Og enhver, der kender ham, fornemmer straks hans håbefulde lidenskab og vilje samt hans evne til at omsætte sine ideer til vin.
Regionen og byen Uelversheim, hvor Kissingers vingård ligger, er ikke nødvendigvis kendt for store vine, selv om den ligger ikke langt fra Roter Hang på Rhinsletten. Det har både fordele og ulemper, da det til en vis grad er et ubeskrevet blad på den tyske vinscene. Moritz Kissinger har derfor frie hænder til at bringe terroiret på flaske og har allerede et godt lager af sunde og gamle vinstokke takket være sine forældres fjerdegenerationsvirksomhed - naturligvis en stor bonus som nytilkommen. En anden grund til, at lynstarten, som også minder lidt om Kai Schätzel, har været så succesfuld. Kissingers vine har udløst en lille hype siden de første årgange og har næsten opnået en vis kultstatus i en lille kreds, selv om der kun er få årgange på markedet. Men nu om dage sker den slags udviklinger hurtigt. Der er dog ingen tvivl om, at Moritz ikke bliver en døgnflue; dertil er hans vision og hans vinmarksarbejde for krævende.
Kissinger arbejder efter biodynamiske principper og med et stærkt fokus på jordbundslivet. Ligesom sine forbilleder i Jura og Champagne arbejder han meget minimalt invasivt i kælderen og griber kun ind, når det er nødvendigt. Man kan kalde det naturvin, men det behøver man ikke nødvendigvis at gøre, for det er ikke det, Moritz i virkeligheden går op i.
Kissinger ønsker at udtrykke oprindelsen og jorden og har selv fundet ud af, at mindre ofte fungerer bedre end mere.
Lavest mulig brug af svovl, spontangæring uden gær og enzymer, alle vine gennemgår malolaktisk gæring for stabilitetens skyld, og alle lagres længe på bundfaldet i franske og tyske træfade af forskellig størrelse indtil næste høst. Dybest set state of the art i nutidens topvinavl, men hos Kissinger altid med et vist twist i retning af fransk laissez-faire, som sjældent findes i denne del af Rheinhessen.
Kissinger har også slået igennem så hurtigt, fordi den har udviklet sin helt egen stil lige fra starten, et sted mellem en oprindelsesvin fra Rhinen, et naturligt vintouch og en usædvanlig kraftig, tæt tekstur med dristige tanniner og delikat oxidering også i hvidvinen - og det vigtigste af alt: sjov at drikke! Der står altid en tom flaske Kissinger ved bordet. Derudover er hans mousserende vine konsekvent fremragende, hvilket ikke er overraskende, når man har sine mestre i vinproducentens champagne. Selv om det er gået stærkt, kommer vi til at høre meget mere til Moritz Kissinger, for den dynamiske medvind i det nordlige Rheinhessen er kun lige ved at komme op i fart, og Moritz har mere end én idé til videreudvikling. Fremtiden for tysk vin ligger (også) i hænderne på disse unge talenter.