Philipp Wittmann: "Jeg mener, at 2024 er ekstremt mineralholdig, selv om udtrykket er blevet brugt for meget i de senere år. Men der var nok vandtilførsel, så der var allerede opbygget en masse ekstrakt i druerne. I den unge vinsmagning mindede vinene mig meget om min fars vine fra de bedste årgange i 1990'erne. Vi har ikke haft så magre og kølige vine i lang tid." Undergrunden i brøndhuset er Terrarossa. Ren kalksten, som er overlejret af rødt ler, der er farvet af jern. Eksponeret mod syd. Gamle vinstokke. En del af Brunnenhäusch kaldes også Abtserde, som kun dyrkes af Klaus-Peter Keller. Et ret køligt sted nær Morstein, 220 meter over havets overflade og godt ventileret. Det resulterer i ekstremt delikate vine. Samtidig har den en varmere, mere cremet stil end i Kirchspiel på grund af den jernrige jord, men samtidig har den altid denne distancerede elegance, denne lidt løsrevne kvalitet. Brunnenhäuschen har altid en vis magi. I 2024 fremstilles vinen kun af de ældste vinstokke, de yngre var for kraftige og blev sorteret ind i godsets vin. Derfor er der kun 1800 flasker i 2024, lidt færre end normalt. 2024'erne er virkelig noget for Riesling-purister, men ikke fordi de er så brutale, men fordi de er så frugtfattige. Dette er så tæt på jordbundsudtryk og stenethed, som man kan komme. Ingen tegn på eksotisme fra de yngre vinstokke, som mangler i år, bare kølig, fin, stålsat kalkstenskunst. Den er ikke syreholdig, men har selvfølgelig allerede et enormt friskhedstryk. Med mere luft skræller lidt grapefrugt igennem, lidt hvid peber, hvid fersken, stille og mejslet. Underdrivelse og ro i stedet for volumen. Reducer til det maksimale fra de gamle vinstokke! Den vil åbne sig og udvikle sig i sneglefart.