2019 og 2018 er meget forskellige søde vinår. 2018 med et meget lavt niveau af botrytis og masser af tørrede druer, 2019 mere klassisk igen med lidt botrytis, da det regnede mere i efteråret, men med denne strålende klarhed. Næsen er yderst raffineret og meget elegant med kandiseret hvid fersken, abrikos, akaciehonning og delikate hvide blomster samt lidt fleur de sel. Frugtkoncentrationen er så høj, at den skifer-krydrede karakter næsten overskygges af den og kun danner et let underlag. Helt klar og ren. Tørret ananas og lidt passionsfrugt giver et lidt eksotisk præg. Så dukker der lidt mere lyse sten op, flint og kridt. Smagen er typisk Zilliken, dvs. ekstremt fin, legende og krystalklar, lidt salt og saltet. Svævende, uden nogen tyngde. Helt ren, stort set ingen mærkbar botrytis, kører overvejende på europæisk frugt. Meget fint salt på siderne. Meget elegant og det modsatte af overdådig. Selv om den naturligvis har en vis koncentration, mærker man den slet ikke i denne fine stil. Den fint krydrede finish flyder af sted med en delikat note af mynte, kandiseret limeskal og tørret abrikos. Kun elegance, ingen kraft. 98/100
