En alf (eller engel) på vej frem. Etiketten med den hvide engel i nonnedragt i den blålige morgentåge over bjergene og en lyserød magnolia er alene købet værd. En vinmark plantet af Oxer selv som Selektion Massale i et blandet sæt. Der er trods alt over 50 % Tempranillo. Men lillebitte, der er kun godt 1000 flasker. Det er stort set vinen fra hans egen have i Laguardia på kalksten, området omkring hans hus er simpelthen ikke større. Det er her, Oxer bor, sover og drømmer, omgivet af disse vinstokke. Afstilket og derefter spontangæret i træ, modnet i 600 liter brugt træ. Dyb sort-ruberød farve. Næsen minder mere om Ribera del Duero, sort brød, morbær, estragon, myrra, enebær, sød, tung fyrrehonning. Enorm kraft og næsten frodig tyngde i den bærprægede mund, masser af salt, havtorn, pumpernickel igen, sødt krydret brød med masser af appelsinskal og sød cassis. Oxers vine fascinerer mig totalt, netop fordi hver vin er unik, ikke en eneste vin passer ind i en kategorisering. Ekstremt smuk og ekstremt finurlig. Jeg kender ingen anden vinproducent i verden, som har så stor glæde af at være så unik og uforlignelig. Det indebærer selvfølgelig også en risiko, hvis alting virkelig er så langt væk fra enhver mainstream, men med Oxers små mængder og en loyal skare af disciple som mig skal det nok finde vej til den kræsne kunde i sidste ende. Wow.
