Lobenberg: En 90 hektar stor vinmark i Margaux. Typisk Garonne-grusjord. Dyb, god dræning. Tæt grus med lidt ler. 50 % modning i nyt træ, 50 % i brugt træ, ren spontangæring. Det er samme ejer som Chateau Du Tertre i Margaux. Direktøren er Alexander van Beek. Der investeres enormt meget i vinmarken her, og Giscours har været en af de nærmeste forfølgere af toppen siden 2008, måske endda siden 2005. Vingården ligger altid i top 5 og er næsten altid på niveau med Rauzan-Segla og Malescot St Exupery. Med 2015- og 2016-årgangene kom den helt op i topligaen og er en af de direkte forfølgere af Margaux, Palmer og Rauzan Segla. 2018 er rig, tæt, med rosenblade og violer, masser af sort frugt, masser af sorte kirsebær, søde morbær, fine, runde, og så kommer cassis. Det passer godt, det skubber, tanninerne er rigelige, men fløjlsagtige. Munden er mindst lige så massiv som næsen, høj intensitet, men her er der mere sødme, mere lakrids, mere cassis, rige violaromaer, så sød, så intens, en masse fremdrift. Meget ekstraheret, noget af et brag, noget af et fyrværkeri. Margaux-appellationen er allerede ret fantastisk i 2018, men kommer ikke i nærheden af den store finesse i vinene fra Pessac Léognan; den er dybest set lidt for moden for mig, for sort, for tæt, for krydret, for meget af det hele. Det hele er meget modent, med høj alkohol, som dog holdes relativt moderat af den høje pH-værdi. Men Giscours er simpelthen et brag, jeg anerkender, at det er en stor vin, men stilmæssigt bryder jeg mig ikke så meget om denne enorme kraft, denne næsten fedme i overdådigheden. Alligevel er det store sager. 98+/100
