Böhlig skal virkelig smages i blinde - eller i det mindste tages ud af kontekst. Jeg er sikker på, at man kunne snige denne vin ind til GG-premieren i Wiesbaden, og den ville få mange Große Gewächse til at se gamle ud. Det er den Premier Cru, der kommer tættest på Grand Cru og endda overgår den i nogle år. Og den modnes fantastisk. Tyve år eller mere er ingen udfordring for denne vin. Det er ikke underligt, at det er kældermester Nicola Libellis yndlingsvinmark, selv om mange først tænker på Kirchenstück, Pechstein eller Gaisböhl, når de tænker på Bürklin-Wolf. Böhlig er stadig under radaren - og alligevel fortsætter den med at bevise sit enorme potentiale. 2024 er helt på linje med store, kølige årgange som 2019 og 2021: et langsomt forår, lang vækstsæson, modne druer med høj, strålende syre. Vinmarken er et rent kalkstensområde - og det er præcis sådan, vinen viser sig i glasset. Selv næsen er en begivenhed: regnvåd kalksten, muslingeskaller, delikat røget flint og en antydning af surdej fra den lange gærmodning. Med lidt luft tilføjes gul pære, kvæde og et stænk kumquat, lidt appelsinskal, alt sammen tæt, gulfrugtet og samtidig båret af kølig, stenet renhed. I smagen er der en vibrerende kalkspænding, som våd sten, som mel lavet af knust klippe. Saltede citrusfrugter, kvæde, abrikos, moden grapefrugt. Kraftfuld og saftig, men knivskarp og krystalklar, næsten burgundisk i teksturen - minder om høje vinmarker i Saint-Aubin eller stram Chablis. Et blidt tanninkick giver greb og længde, og eftersmagen er præget af mild citron, appelsinskal og en dyb, kridtholdig saltholdighed, der bliver hængende i det uendelige. Nicola Libellis stil bliver stadig finere, mere præcis og kompromisløs - og Böhlig 2024 demonstrerer dette til perfektion. En Premier Cru, som for længst har nået GG-niveau, måske endda mere. En Riesling med burgundisk sjæl og kridtagtig dramaturgi, som helt sikkert er en af årgangens langdistanceløbere.
