Min sidste kommentar om vinudvælgelse og -vurdering i den eksklusive vinhandel og kvaliteten og konsistensen af individuelle, markedsdominerende vinbedømmere blev diskuteret meget livligt og ofte kontroversielt. Det viste mig, hvor meget dette emne optager jer. Der var mange stemmer fra branchen. Individuelle kritikere og vinjournalister kom også til orde. Jeg har endda udeladt, hvad jeg anser for at være meget gode årlige standardværker som den spanske "Guía Peñín", den italienske "Gambero Rosso" og den franske "Guide Hachette", herunder "RVF". Det er fremragende opslagsværker, José Peñín er endda en fremragende smagsdommer, den perfekte introduktion til emnet, men ofte uden nogen aktuel henvisning til aktuelle vine. Generelt kritiserede jeg i min sidste artikel mange forfattere for, at selv nogle af de mest kendte smagere alt for ofte begrænser sig til deres egen kvalitetsskala, hvorved de nivellerer deres egen bedømmelse og ofte stryger den for glat. Et manglende mod til at polarisere og en manglende entusiasme blandt mange smagere. Frem for alt var jeg dog optaget af de enkelte bedømmeres konsistens. Jeg ville bruge min egen erfaring til at vise, hvordan specifikke kritikere bedømmer og sætter kryds. Når alt kommer til alt, er dette kortet for os alle i vores søgen efter den "hellige gral". Du skal være i stand til at bedømme din vinhandler eller vinjournalist korrekt og konsekvent. Først da kan du forstå deres vurderinger og udlede, om du vil kunne lide vinen eller ej.
Hvilken rolle spiller bloggere og sociale medier i dag?
For et par år siden kom bloggerne i hobetal ind på meningsmarkedet, så vinmeningernes verden nærmest er eksploderet. For et par årtier siden var der kun en håndfuld etablerede vineksperter med fortolkningsmagt og carte blanche fra forlag og aviser. Robert Parkers Wineadvocate var revolutionen i den første time. For første gang leverede han en reel merværdi - han var en fortaler for vindrikkeren. Han belærte ikke læseren, men tog ham med på en rejse. Samtidig var han grundigt kritisk, og endda kritisk. Altid med sin egen klare, konsekvente smag som målestok, ikke alles darling, men altid forståelig. Robert Parker delte vinverdenen klart op, gav den en profil og kategoriserede vinene som en bibliotekar. Med internettets fremkomst opstod der først en fase med udveksling. Vindrikkere kunne reagere og formulere sig. I begyndelsen foregik det primært i vinfora. Den modigt polariserende vinjournalist Mario Scheuermann var en af de prisværdige pionerer her. Forummet hos Robert Parker er også ofte varmt. Men selv om det kun har eksisteret i nogle få år, virker dette medie allerede forældet. Det er for langsomt til vores stadig hurtigere verden og er blevet erstattet af andre medier - sociale medier - som Facebook eller Instagram, hvor mange vinkendere kan findes og udveksle ideer internationalt.
Det er ikke kun medierne, der ændrer sig, ...
... hele vinverdenen drejer med. I de senere år har den delt sig i små subkulturer. Der er Bordeaux-drikkere, elskere af Bourgogne-vine, regionale vindrikkere, naturvinsentusiaster og en række "tilbage til rødderne"-fans. Og alle disse subkulturer har deres egne meningsdannere og stemmer. Vinbloggerscenen trives godt med dette. Den er meget livlig i Tyskland, men ikke nær så aktiv som i de engelsktalende lande, fordi blogs lever af deres rækkevidde. Men desværre er rækkevidde ikke altid ensbetydende med god kvalitet. I modsætning til Facebook, hvor man kan få flere vintips, men hvor mediet kun tillader korte beskeder, går blogs mere i dybden og tillader reportagelignende proportioner. Dårlige og gode politiske udtalelser om vin eller begejstrede anmeldelser af personlig smag. I mit Gute-Weine-magasin lader jeg kun de bedste bloggere komme til orde, som jeg har udvalgt, og hvis begejstring for vin matcher min egen. Topvinproducenter giver også deres kommentarer. Detaljer spiller en stadig større rolle - derfor det bevidst udvalgte indhold. I dag er det ikke længere kun forlagene og magasinerne, der bestemmer og udvælger emnerne. Læserne bestemmer selv, hvad der interesserer dem, hvem de vil læse og også lidt af, hvad de vil "høre".
Her kommer vi til enhver blogs akilleshæl: forfatterens professionalisme. Enhver kan drive en blog. Magasiner og guides har på den anden side en vis grad af udvalgt professionalisme. Men det kan nogle gange være en hindring og begrænse kreativiteten. De smagere, som jeg lader komme til orde her i mit magasin, er alle kompetente forfattere. Både amatører og professionelle. Alle giver et andet perspektiv. Fokus er ikke på point eller score, men på historiefortælling, formidling af vinenes mangfoldighed og information. Især naturvinsscenen vækker opsigt her. For hvordan vurderer man en appelsinvin, der kommer ufiltreret? Som fejlbehæftet, fordi den ikke er klar i glasset? Det ville simpelthen være uvidende. Og derfor er konventionelle smageskemaer uegnede til at bedømme sådan en vin. Bag enhver vin ligger vinproducentens filosofi. Nogle vinificerer en potentiel vin med mange lag, som er frastødende i sin ungdom, andre aftapper deres topvine ved 11,5 % vol., og de har en grænseløs drikkelighed. Derfor har hver vin brug for baggrundsinformation ud over den rene evaluering. I sidste ende vil vi alle gerne vide, hvad vinmageren ville fortælle os med denne vin, hvad hans hensigt var, hvorfor vinen smager, som den gør - og selvfølgelig om vi kan lide den?
Og vi vil gerne høre historier, genopleve fascinationen af vin - i billeder og ord. Bloggere vækker nysgerrighed, så de er ikke så meget indkøbsrådgivere som entertainere. De står for mere variation i glasset, en tørst efter viden og nysgerrighed. Det gør dem til et ideelt supplement til vinguider og de relevante anmeldere og også noget tættere på forbrugeren, da de ofte selv er semiprofessionelle, dvs. vinelskere og frem for alt drikkere. Og de professionelle blandt bloggerne er som regel højt specialiserede inden for et bestemt område og er derfor de hurtigste til at levere nyheder og opdage de bedste vine, fordi de er informerede, har den tætteste forbindelse til emnet og kan kommentere det med det samme. En ting skal man dog ikke glemme: Hvor spændende nogle blogs end er, så læses de hovedsageligt af folk, der selv har en høj affinitet til vin, og de forbliver derfor i en niche. Ingen blogger har samme rækkevidde og markedsrelevans som de store vinkritikere Parker, Suckling og Galloni. Derfor når de kun ud til de færreste vinkøbere. Revolutionen forbliver derfor i lille skala.
Blogger
Dirk Würtz, vinbonde, vinstemme, VDP-medlem og sandsynligvis den blogger, der har den største rækkevidde i Tyskland, er en af de mest respekterede bloggere. Ingen relevant begivenhed er komplet uden en passende opsummeret kommentar fra Würtz. Lidt politisk måske, men manden har en mening, og den bliver hørt højt og tydeligt. Han kan også være en modindikator.
Og så er der Felix Bodmann, der bloggede som Schnutentunker. Tilføjelse: For Susanne Werth-Rosarius er denne artikel ufuldstændig uden at henvise til hans fantastiske artikel "Min første erstatningsflaske".
Drunkenmonday kommer med Paul Truszkowski og Nico Medenbach, som begge er fremragende smagere og repræsenterer en dygtig blanding af amatør og professionel og viser en klar kant - rigtige meninger.
"Veteranen" Manfred Klimek, den sande Captain Cork, som også havde en vinspalte i Welt am Sonntag, men måske fandt flest tilhængere på de sociale medier med flere projekter med sin agiterende, nogle gange overdrevent klynkende, men trods al højrøstetheden som regel retfærdiggjort i opløbet - en højrøstet entertainer.
Eller vi har Gerhard Retter, sommelier og medejer af Cordobar. En rolig stemme, altid vittig, veluddannet og bemærkelsesværdig med hensyn til indhold. Selv om han ikke driver sin egen blog, har han mange følgere på de sociale medier - en person, som vindrikkere gerne vil høre.
Ikke at forglemme: Stuart Pigott. Han er kendt som forfatter til forskellige vinbøger, skriver klummer i et landsdækkende dagblad og har endda formået at gøre emnet vin tilgængeligt for et bredt publikum på tv. Og selvfølgelig bruger han også sin egen platform på www.stuartpigott.de. En innovativ, uafhængig fyr. Britisk humor hele vejen igennem, udadvendt og innovativ. Han opdager nye vinproducenter og forsvarer dem. Nogle gange kan man også stille kritiske spørgsmål til ham på hans polariserende måde, for nogle gange går frækhed og fornyelse forud for klasse. Men under alle omstændigheder er Pigott livlig, interessant og en yderst positiv revitalisering af den tyske Riesling-scene. Han er en vigtig meningsdanner i Tyskland og USA. Hvis vi var England, ville han være blevet slået til ridder nu!
Og så har vi bloggere, som går meget i dybden. Der er Christoph Raffelt(originalverkorkt.de), som kan skrive side op og side ned om Loire og Champagne, eller den nok vigtigste blog fra Schweiz, vvWine. Fra Schweiz kommer også Vinifera-Mundi, som også vurderer vine på Parker-måden, og som, selv om de er amatører, har en professionel standard.
Mine bloggere
Mine personligt udvalgte bloggere til Gute-Weine-Blog, som passer til mig, leverer en dygtig blanding af ord og billeder med ekstrem ekspertise og afslappet, underholdende skrivning.
For eksempel er der Nils Lackner, sommelier, mixolog og drikkevarekonsulent. Han rejser rundt i hele Europa og arbejder som konsulent. En forfatter, der har meget at sige om branchen og sin yndlingsdrink, champagne.
Eller Susanne Werth-Rosarius, "amateur du vin" og legendarisk historiefortæller, eller som hun selv siger: "Vinanbefalinger væk fra den velkendte smagspoesi".
Hvornår har du sidst læst en vinthriller i et magasin? Desværre fokuserer mange specialiserede vinmagasiner for meget på begrebet "specialist" og mangler underholdning med deres analytiske, følelsesløse kommentarer, ligesom hvis de testede biler eller elektriske apparater. Nogle bloggere eller endda deltidsvinjournalister skriver en slags laboratorieanalyser. Ønsker vi at kende alle høst- og gæringsfejl?
På den anden side har vi Nico Medenbach ved siden af Susanne og Nils, en passioneret blogger og vindrikker, som altid er på udkig efter meget individuelle, anderledes vine, og som dygtigt kan forklare ikke bare rød Bordeaux, men også fascinationen af orange vine. En person, der også kan droppe "cool stuff" i en vinbeskrivelse. Selvfølgelig får du også førstehåndsinformation og indtryk fra den specialiserede handel.
Markus Budai rapporterer om sine smagningsture og besøg hos vinbønder, f.eks. fra Champagne og Bourgogne. Han er selv en respekteret vinblogger og forfatter til Weinwisser, Effilee og andre vinmedier, og han arbejder for mig med indkøb, smagning og markedsføring.
Og Thiemo Kausch fra marketingafdelingen ledsager mig på mine rejser med historier, billeder og videoer. Og selvfølgelig deler jeg også mine førstehåndsindtryk fra rejserne med jer her. Smagsnoter, årgangsrapporter og kommentarer.
Mine vinmagere har også noget at skulle have sagt. For de kender forholdene i vinmarken og deres egne vine som ingen andre.
Så der er altid noget at rapportere, noget at opdage. Og i sidste ende lærer man noget om sin egen smag. Så spørgsmålet er ikke kun, hvilke bloggere der er vigtige og gode, men meget mere, hvilket emne der interesserer dig.
